HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

32

Otto Mackeprang

Kronprinsensgade, der løber parallelt med Silkegade, er endnu et af de få gadegennembrud i ældre tid, som ikke har en ildebrand som forløber. Anlægget af denne gade skyldes privat foretagsomhed. Mellem Købmager- gade og Pilestræde lå i begyndelsen af 1780’crne det så­ kaldte Reventlowske Hotel, en meget betydelig ejendom, sammenlagt af fire gamle gårde, med anselige bygninger og en stor havegrund. Det havde i en årrække været i den vestindiske købmand Christopher Mac Evoys besid­ delse, men havde, som det siges, „kun været staden til skade, vansir og tab, til skade, fordi få eller ingen be­ boere og intet næringsbrug fandtes på så stor en plads, til vansir, fordi bygningerne vare indhegnede med mure til Købinagergade og Pilestræde og det så langt frem i den sidstnævnte gade, at ingen fodgænger her kunne passere forbi en vogn, og endelig til tab, fordi ejerne af hotellet havde indkvarteringsfrihed“ . 1783 købte brand- kaptajn, tømrermester Boye Junge hele dette kompleks for 24.000 rdlr. og anlagde over arealet Kronprinsens­ gade, som dog først var færdig 1785.91 Kronprinsen, som gaden fik navn efter, var den senere Frederik VI. Denne gade fortsættes mod øst af Sværtegade. I mid­ delalderen lå her en „byens rende“ . 1577 betegnes gaden som „det lidet stræde, som løber ud med Clare mønter- mur". Sankt Clare Kloster, hvis grund stødte ud til gaden her, tilfaldt kronen ved reformationen og gik senere over til at blive møntergård. I 1630’erne indrettedes gården til kanon- og klokkestøberi under navn af Giethuset, og gaden hed da frem til 1661 Giethusstræde.92 Derefter be- nævntes den dels Lille Regnegade, dels Store Regnegadc eller Regnegade alene i fællig med den nuværende Store Regnegade. Sværtegade, det navn, hvorunder vi nu ken­ der gaden, dukkede op omkring 1773 og blev så efter­ hånden eneherskende.93 Om oprindelsen til dette navn er man, så vidt det kan