HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

De gamle gadenavne 19 forandringen, og desuden befrygtede, at det eksisterende Hestemøllestræde ville komme til at lide under navne­ fællesskabet. Sådan set var det jo også tilstrækkeligt grundlag for en afvisning. I 1908 kom grundejerne igen med et ønske om at få navnet ændret. Det var stadig prostitutionen, som kastede sin slagskygge over gaden. Og denne gang var de lige ved at få held med sig. Gadenavneudvalget mente under hensyn til de da sted­ fundne ombygninger ved gaden at kunne anbefale, at der blev givet den navn fælles med Vandkunsten. Det historiske sprang man let henover. Men kommunalbesty­ relsen var nu på vagt overfor den side af sagen, og gaden fik lov til at beholde sit gamle navn. Vi vender tilbage til Vandkunsten. I 1547 fik borg­ mester Peder Jørgensen brev på et stykke jord belig­ gende „ved Waterkonstenn“ .50 Den vandkunst, som plad­ sen har taget navn efter, må da være bygget, sandsyn­ ligvis af Christian III. Ved en vandkunst forstår man som regel et springvand, men i dette tilfælde drejer talen sig om et pumpeværk, hvorved vandet fra mølledammen blev løftet op i nogle trærender, som førtes over kanalen til slottet. Christian IV ’s og Frederik III’s fæstningsan­ læg førte med sig, at pumpeværket efterhånden blev ubrugeligt. Det blev så fjernet, og mølledammen fyldt op. På dette sted afværgedes i natten mellem 10. og 11. februar 1659 et af svenskernes heftigste stormløb, en begivenhed, der er mindet i gadenavnet Stormgade .51 Selve pladsen opstod i forbindelse med anlægget af Frederiksholm-kvarteret omkring 1667, til hvilket kvar­ ter den grænsede op. Forskellige af de tilstødende lods­ ejere havde i årenes løb udført temmelig omfattende opfyldningsarbejder. En kommission blev nedsat for at afgøre, hvem det opfyldte areal egentlig tilhørte. Den private lodsejer, som fik tilkendt den største andel, over­ drog sine rettigheder til kronen, dog under den forud