HistoriskeMeddelelserKøbenhavn
Otto Mackeprang
1 8
Som gadenavn kendes betegnelsen Frederiksholms Kanal fra 1708. I 1669 kaldes gaden på dette sted for Slotsstrandens Gade. Senere er den sædvanlige beteg nelse dog Ud til Kanalen, hvilken betegnelse så lidt efter lidt fortrænges helt af det navn, gaden i fællig med ka nalen nu bærer. Af kommunalbestyrelsen blev det i 1858 slået fast, at også det lille gadestykke fra Magstræde til Nybrogade hedder Frederiksholms Kanal.46 To vel næsten 200-årige gadeskilte er pietetsfuldt indmuret på h jør nerne af den moderne ejendom ved Frederiksholms Kanal og Vandkunsten.47 Hvor vi nu har Vandkunsten, den lille plads ved Råd husstræde, lå i middelalderen en vandmølle, som igen nem tiderne skiftevis var i kongens og byens eje. Så tid ligt som i 1489 betegnes stedet som „ved vandmølledam men", og i 1496 og 1498 bruges betegnelsen „sønden op til vandmøllen".48 Den sydlige del af Rådhusstræde kal des helt op i 1700-tallet for Vandmøllestræde. Indtil 1858 benævntes Frederiksholms Kanal-strækningen mellem Magstræde og Nybrogade ved dette navn. Tradition kan være sejglivet. Samme navn har desuden en tid lang været knyttet til Gåsegade, hvis endelige navn hidrører fra, at der på Christian III’s tid lå et bryggeri her, hvor der fremstilledes en slags øl, kaldet „gås", oprindelig en tysk ølsort, der bryggedes af vandet i den lille flod Gose, som byen Goslar ligger ved.49 Denne by er stadig kendt for sit ølbryggeri. Navnet Gåsegade har flere gange været i farezonen. Første gang var i 1878, da grundejerne søgte om at få det forandret til Hestemøllestræde for derved at råde bod på den ulempe, som bordellerne i gaden forårsagede. Når kommunalbestyrelsen ikke gik ind på spøgen, var det ikke af rørelse over navnets rod i historien. Herom mæledes der ikke et ord. Nej, det skyldtes, at man næ rede tvivl om, at ulempen ville blive hævet ved navne
Made with FlippingBook