HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie

211

Søhuset, atter indlemmet i parken. Netop til dette hjørne knytter der sig mystiske rygter og forestillinger, som i alt fald for et halvt hundrede år siden var temmelig livs­ kraftige. I Kiihles tid fortaltes, at i denne høj lå et par af Struensees og Karoline Mathildes uægte børn hem­ melig begravet. Der taltes også om en „hemmelig gang“, som Struensee og den ulykkelige dronning skal have be­ nyttet til stævnemøder. Dette rygte har absolut ingen bund i virkeligheden, da Aldershvile jo først er opført en halv snes år efter, at Struensee var henrettet og Karo­ line Mathilde forvist. Men rygtet levede hårdnakket og har faktisk fået ny næring i vor tid. Østerspavillonen er for længst væk, men der findes en underjordisk gang og dertil en hvælving nede ved søen. Den sidste er endda fejlagtigt blevet opfattet som en gammel finsk badstue. — Men alt har sin naturlige forklaring, også i dette til­ fælde. Omkring 1915 købte ingeniør Niels Munk Plum nogle arealer af Højgårdens jord og begyndte opførelsen af „Haraldsgave“, som senere, under fru Hanne Plums le­ delse, blev et kendt hvile- og rekreationshjem (nu an­ neks til Bagsværd kostskole). Ingeniør Plum må have kendt rygterne, som knyttede sig til højen og pavillonen, for han satte sig for at lave en attraktion af dem. Det var i den gyldne gullasch-tid, hvor penge i visse kredse ikke var noget, man tjente, men noget, der faktisk kom af sig selv. Om Niels Plum deltog i dansen om gullasch­ guldkalven, skal være usagt, men ekscentriske påfund havde han, og de var ikke altid lige billige. Under påskud af, at den faldefærdige østerspavillon skulle restaureres, hvad den også blev, rejstes et højt plankeværk, og de folk, som skulle arbejde inden for dette, blev afkrævet tavshedsløfte om, hvad der skete bag indhegningen. Ved et stort selskab nogen tid senere erklærede Plum, at han ved nogle udgravninger havde fundet interessante