HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Charles Haugbøll

2 1 0

Den 1. april 1928 åbnedes parken for publikum og blev fra samme øjeblik et meget yndet og populært udflugts­ sted — ikke mindst for københavnerne. Den smukke park var jo allerede berømt for sine nattergale. — De store, grønne, bølgende plæner foran ruinen, kranset af de snart tohundredårige træer, er nu en smuk ramme om det folkeliv, som rører sig her, og om de store folkestæv- ner, som der gennem årene har været holdt og stadigt holdes mange af. I de seneste år har der også, til fordel for en ny kirke i Bagsværd, hver sommer i jun i måned været afholdt friluftsspil på terrassen på ruinens have­ side, hvad denne plads egner sig glimrende til. Olesens pavillon blev indrettet til restauration og ud­ lejes af kommunen. Den har fået det lidt prangende navn „Slotspavillonen“, for man må jo stadig huske, at Alders­ hvile aldrig har været noget slot, men et landsted eller lystgård. Den blev åbnet 10. maj 1928. Det faldt ganske naturligt at gøre Aldershvileparken til en folkepark, for ro-regattaerne på Bagsværd sø havde allerede gjort egnen populær — for ikke at sige inter­ national berømt. Rosportsfolkene holder til ved den i 1950 nedbrændte „Søpavillon“, som Dansk Forening for Rosport overtog 1947 efter kroejer Sørensen, Bagsværd kro. Arealet har naturligvis i sin tid hørt til Aldershvile, men er omkring 1887 solgt fra Højgården. Aldershvileparkens areal, som i dag er 122.354 m2 — ca. 22 td. land, opstod ikke straks ved kommunens over­ tagelse fra Olesens dødsbo. Der er foretaget forskellige køb og salg. I 1930 købte ingeniør Niels Munk Plum et areal, og året efter sælger han et andet. Endvidere for­ ærede Gustav Mayer kommunen en lille parcel i 1928. Men 28. marts 1931 har parken fået sin nuværende, og forhåbentlig blivende, størrelse. Ved dette sidste køb fra N. M. Plum blev trekanten mellem Slotspavillonen og fabrikant Voegtles ejendom,

Made with