HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie

207

Olesen, sådan som det meddeltes i enkelte københavnske dagblade ved hans død, har haft planer om at genopføre hovedbygningen, er det i alt fald planer, som han har holdt helt for sig selv. Nok var han en stille og indeslut­ tet mand, men selv hans mangeårige fortrolige og med- direktør, James Løve, der blev hans efterfølger som di­ rektør i firmaet, har aldrig fra Olesens mund hørt en udtalelse, som kunne tydes i den retning. Ved arkitekt Thonning lod han opføre en sommer­ bolig på den vestlige bred af næsset, det som oprin­ delig var Cathrineholmen. Denne træbygning, som nok er stærk i formen, men som ikke just kan kaldes en arki­ tektonisk perle, er nu kendt som „Aldershviles Slotspavil- lon“. I denne forbindelse bør det fortælles, at pavillo­ nens bygmester var i familie med Peter Nicolai Arbo. Det var nu afdøde tømrermester Otto Henrik Arboe, som havde opførelsen i entreprise. Mens arbejdet med opfø­ relsen stod på, har Olesen løselig berørt, at denne pavil­ lon, engang når han var død, kunne indrettes til ferie­ hjem for firmaets personale. Men tanken blev aldrig gennemført, måske fordi Olesen allerede på det tidspunkt var en svagelig mand. Den række sygelejer og opera­ tioner, som fulgte i årene indtil hans død, har sikkert svækket hans lyst til at tumle med for store opgaver. Samtidig med opførelsen af pavillonen installerede han de elektriske lygter og et belysningssystem til illumina­ tion af ruinen. Dette har dog kun været i brug een gang i Olesens tid, mens det senere ofte har været anvendt ved folkefester. Det er også Olesen, som har bekostet de tunge, uskønne cementbroer over kanalerne, hvorved helhedsbilledet af den skønne park har fået et kedeligt skår. Det træder tydeligt frem ved sammenligning med de to træbroer ude på næsset. Men ansvaret for denne „vildfarelse" tilfalder vel mere arkitekten end bygherren, som jo på denne tid var en syg og forpint mand.