HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Charles Haugbøll

206

den, råbte han begejstret: „Bravo, bravo, det er sgu godt! — Det, de andre står og laver, er det rene teater, men De — De ligner sgu virkelig en sindssyg!" — At man­ dens nervetrækninger blev endnu heftigere, og at han fik en udmærket succes under optagelsen, forhindrede ham dog ikke i at se lidt skævt til Ludvig Brandstrup. Under en anden optagelse medvirkede en kamel, som var lejet af en cirkus. Skuespillerne indtog deres frokost på Bagsværd kro. Imens var „Nebukadnezar", som kame­ len hed, tøjret udenfor. En dag havde afdøde Valdemar Møller og balletdanser Rich. Jensen sat sig for at drille den unge Brandstrup med Nebukadnezar. Han turde nemlig ikke ride på den. Men de drillede ham så længe, at han skød hjertet op i livet. — Og da han først var kommet godt til rette mellem puklerne, så han meget sejrsstolt ud. Men pludselig tog fanden ved Nebukad­ nezar — over stok og sten. Valdemar Møller havde nem­ lig stukket sin tændte cigar i enden på kamelen, der, mere af overraskelse end af smerte, galoperede af sted ud ad landevejen i en halsbrækkende fart med unge „Ludvig Fortand" klamrende sig til puklerne! 13. SLOTSPAVILLONEN.112 Den 9. maj 1917 købte grosserer Carl Olesen, grund­ læggeren af det kendte tæppefirma på Højbroplads, en parcel af Aldershviles jord med „påstående bygninger" (ruinen). Købesummen var 82.000 kr. To år senere, 19. marts 1919, købte han yderligere en parcel for 2.865 pund sterling. Arealernes størrelse er i skøderne opgivet efter det skyldsatte hartkorn.113 Ved disse to køb, som fandt sted gennem Gustav Mayers herboende repræsentant, hrs. Dietrichson, var direktør Olesen kommet i besiddelse af størstedelen af det areal, som i dag kaldes „Aldershvileparken". Hvis