HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Charles Haugbøll

150

omkring hende. De kårede hende villig som deres dron­ ning, fordi hun uden smålighed skaffede dem en be­ hagelig tilværelse. Festerne forandrede karakter, de blev ikke mindre kostbare, men det mondæne blev erstattet af det raffinerede og makabre. Det udartede mere og mere til vilde solderier. Måske ønskede hun ikke selv den udvikling, men bordet havde fanget! Hun var sta­ dig festernes dronning -— og gled med. Man kan ikke brænde sit lys i begge ender, uden at det brænder hurtigere ud. Angelica var underkastet den samme lov. Den megen og overdrevne „selskabelighed" tærede både på helbredet, skønheden og humøret. Når morgenteen bliver ombyttet med en stiv whisky, og der i dagens løb stadig må fyldes på „lampen" for at være i form, står ens sol ikke længere i zenit. Dertil skaffede Evans hende mange sorger og kval­ fulde stunder, som måtte døves. Mr. Evans var abso­ lut ikke nogen nobel person. Han udnyttede temmelig groft „grevindens" forelskelse. Hun honorerede alle hans krav med den elskendes overbærenhed og i det forfæn­ gelige håb, at vinde det hjerte, hun så heftigt attråede. — Men enten kunne eller ville han ikke give hende den varme, hun længtes efter. Han tog mindre og mindre hensyn til hende. Der kunne ofte gå mange dage, hvor han ikke viste sig på „slottet". Men selv om Angelica druknede sin sorg i whiskysjusser, der blev kraftigere og kraftigere, så brændte ilden stadig med uformindsket styrke i hendes bryst. Den tanke, at Evans kunne være hende utro, gjorde hende afsindig af sorg. Gang på gang kom det til store dramatiske opgør — men påfølgende anger og tilgivelse og nye opfyldte ønsker for den til­ bedte. Hun tog føringen i den vidtløftige „selskabelig­ hed", orgierne blev mere animerede og sanseløse — men Angelica var endnu dronningen, og lod sig ikke stikke ud!