HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Charles Haugbøll

146

hendes hjerte ikke erobret. Ganske vist havde hun kendt mange mænd og aldrig været karrig overfor sine elskere. Måske var hun letsindig, måske fordærvet, måske havde hun bare taget fejl af kærlighed og erotik. — Men endnu havde hun ikke truffet den eneste ene, der kunne for­ jage den higende uro og nagende længsel, der snørede sig om hendes sind. Hun, der selv havde skænket glæde til så mange, skulle hun aldrig opnå den lykke selv at elske? Jo, også det brændende ønske skulle hun få opfyldt. På en væddeløbsbane tabte hun sit hjerte. Vinderen blev gentleman-rytteren mr. William Evans, en høj, slank og sportstrænet fyr, flottere af udseende end af karakter, en chancerytter og æventyrer. — Men kærlig­ heden går jo sine egne veje! Imidlertid kunne hun ikke komme uden om den kends­ gerning, at hun var gift med Mayer. De stod netop i be­ greb med at rejse til Danmark for at påbegynde en udstykning på en del af Aldershviles jorder. Da hun af en eller anden grund ikke ønskede at ophæve ægteskabet, men alligevel ikke ville undvære sit hjertes udkårede, satte hun, ved hjælp af en intrige, igennem, at mr. Evans og en ven til ham fulgte med til Danmark som Mayers gæster (for Evans ejede ikke andet end sit glatte ansigt). Ved sit giftermål med kunsthandleren havde „grev­ inden" ladet det meste af inventaret på Aldershvile fragte til London. „Slottet" var altså ikke beboeligt, men heldig­ vis var Bagsværd kro nyrestaureret og i stand til at huse fornemme gæster. Her tog selskabet ind, og her udspil­ ledes den dramatiske begivenhed, som er gået over i Bagsværds historie under navnet „slaget på Bagsværd kro". Kunsthandler Mayer, der var meget forelsket i sin kone, blev hurtig klar over, at der var „noget" på færde.