HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Otto Mackeprang

1 0 0

229) p or strækningen fra Holmensbro til gaden Bremerholm er det ældste egentlige navn Støregaden (efter fisken stør). Det anvendes i et dokument fra 1660 (K. D. V, s. 699). Senere siges sædvanligvis Størestræde, undertiden varieret til Størelængen, se H. U. Ramsing: Øster Kvarter, s. 16. I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet bruges hyppigt betegnelsen Numrene overfor Holmens Kirke eller blot Numrene, idet ejendommene her var udstyret med fortløbende husnumre, noget for den tid op­ sigtsvækkende, se Carl C. Christensen: „Nummerrækken i Nyhavn“ og „Numrene overfor Holmens Kirke“ samt husnummereringen i København. H. M. K. 3. IV (1940), s. 211—58. Først 1859 indførtes den nu gældende ordning med husnummerering ved de forskellige gader, ulige numre på den ene side og lige numre på den anden side af gaderne, se B. F. 1859—60, s. 165—70 og magistratens be­ kendtgørelse af 26/10 1859. I 1877 vedtoges det, at gaden her i dens fulde udstrækning skulle hedde Holmens Kanal, s. B. F. 1877—78, s. 708—11 og rådstue-plakat af 5/11 1877. For gadestyk­ ket fra Bremerholm til Kongens Nytorv havde dette navn i øvrigt været den almindelige betegnelse siden 1650. 230) Erik Pontoppidan: Origines Hafnienses, s. 45—46. — N. Jonge: Københavns beskrivelse II, s. 221—22. — Oluf Nielsen: Kø­ benhavn I, s. 263. 231) Christian Olufsen: Collectanea til et antikvarisk-topografisk leksikon over Danmark (1829), s. 23. — H. D. Lind: Kong Chri­ stian IV og hans mænd på Bremerholm (1889), s. 367 (med Niels Hansen Heldvad som kilde). 232) K. D. I, s. 259. — H. U. Ramsing: Bidrag til det gamle Kø­ benhavns topografi. H. M. K. 1. III, s. 44. 233) Louis Bobé: Bremerholms Kirke og Holmens menighed gen­ nem tre århundreder (1920), s. 7. — Ordet breme genfindes som før­ steled i brombær, dialekt: brim-, brem-, bræm- og brambær, forskel­ lige steder kaldet bræmer, jfr. Nordiske plantenavne ved H. Jenssen- Tusch (1867), s. 207, H. F. Feilberg: Ordbog over jyske almues- mål I (1886—93), s. 131, Samsøs stednavne. Udgivet af Stednavne­ udvalget (1922), s. 52, Sønderjyske stednavne, 1. levering (1931), s. 97 og 10. levering (1938), s. 241 og Bornholms stednavne, 1. leve­ ring (1950), s. 284. 234) S. Sterm: København I, s. 50. — Fra bispetid til borgertid, s. 25, 65—66, 166, 182—86. — Christian Elling og Axel Nygaard: Det gamle København (1947), s. 85—98. 23B) H. U. Ramsing: Øster Kvarter, s. 16. 236) Det var vistnok i en af sine berømte konferencer på „Som