HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

De gamle gadenavne 99 Marineministeriet den 21/4 1897, hvorom Kommandantskabet i Nyboder tilskrev Stadskonduktøren i København den 1/5 s. år. Sagen Stkd. j. nr. 401/1897. Stadskonduktørens Direktorats arkiv. 223) Ellinor Wesche: Friluftskunsten i København (1932), s. 35. 224) Minderige huse. Udgivet af Københavns Vejviser (1922), s. 54, 66, 80, 172—73. 225) B. F. 1876— 77, s. 708—11 og rådstue-plakat af 5/1 1877. — B. F. 1894— 95, s. 804—06 og rådstue-plakat af 13/11 1894. — B. F. 1917—18, s. 1102, 1114 og rådstue-plakat af 8/11 1917. — Lettest at bære er tabet af Halmstræde-navnet. Nok så drøveligt er det, at gadenavnene Hvælvingen og Reverensgade er faldet bort. Med Hvælvingstræde som overgangsform opstod navnet Hvælvingen, fordi der til fodgængernes bekvemmelighed blev muret de hvælvede gennemgange i stræbepillerne ved Nikolaj Kirkes tårn, se S. Sterm: København I, s. 16— 17, L. Both: København, s. 207—-08 og Carl Bruun: København III, s. 10, 304, 392. En trøst får det dog være, at dette navn senere er taget i brug som betegnelse for ejendommen Store Kirkestræde 1, Nikolaj Plads 16 og Lille Kirkestræde 2. Om tydningen af navnet Reverensgade hersker der nogen uenighed. Somme forskere holder på, at Holmens Revier, der har været et andet ord for Holmens Kanal, i forvansket skikkelse skulle være at finde i nævnte gadenavn, se f. eks. Carl Bruun: København III, s. 4, H. U. Ramsing: Øster Kvarter, s. 15, 160 og Carl C. Christen­ sen: Sankt Nikolaj, s. 23. Andre mener derimod, at gadestyk­ kets buede form, der kan lede tanken hen på en i ærbø­ dighed bøjet ryg, har ført til navnedannelsen, se f. eks. Hugo Mat­ thiessen: Gamle gader, s. 62 suppleret med samme forfatters spe- cial-artikel „Om oprindelsen til navnet Reverensgade“ i H. M. K. 2. I (1923), s. 279—80, hvori bl. a. omtales et kvad fra C. F. Wad- skiærs hånd 1744 i anledning af et bryllup, der fejredes i et hus på disse kanter. Digteren sadler her sin pegasus og lader den skære kaprioler og „gøre reverens i gaden der omkring / som folk har givet navn af Reverenses-sving“. Det skal nok være den sidste forklaring, som er den rigtige. Der findes ikke levnet den mindste antydning om forekomsten af sproglige mellemformer, hvorved teorien om „revieret“ som udgangspunkt for gadens navn kan underbygges. 226) H. U. Ramsing: Øster Kvarter, s. 13—14. 227) Reskript af 19/3 1823 og rådstue-plakat af 7/4 s. år. 228 ) b. F. 1932—33, s. 473—98 og rådstue-plakat af 7/11 1932. — Grethe Hartmann: Boliger og bordeller, s. 34, 48—54 (jfr. kortene foran i bogen), 76—77, 82, 119—20. — Carl C. Christensen: Fra Vingården til Østertorv (1950), s. 122—38. 7'