HistoriskeEfterretningerOmRosenborg_1883

43 en anden mægtig Stat tilegnede sig, sikkret for Fædrene­ landet, og ved kloge Anordninger Handelen oplivet. Om­ trent ligesaa var Tilfældet med den asiatiske Handel. Tvillingrigets store Konge, den uforglemmelige fjerde Christian, havde stiftet den, men i næsten 30 Aar var Handelen standset, og hans ædle Sønnesøn var det forbe­ holden, atter at rejse den af sin Dvale. Den opstoed med forynget Kraft, og i Aaret 1 674 udgik det første danske Skib til China. Ogsaa Videnskaberne elskede Christian. Historien, den politiske Jordkundskab, og Krigsbygningskunsten, vare især hans Yndlingsfag. Han vidste, at Videnskaberne, disse yndige Søstre, ved deres uimodstaaelige Tillokkelser, tæmme Vildskaben, blidgjøre Sæderne, krydre Livet, skabe Embedsmanden, og qvæge hans Sind. Derfor var det hans kjereste Verk, at fremkalde, at oplive, og beskytte dem. Han stiftede Academier, anlagte Konst- og Haturalie-Kam- meret, forøgede det kongelige Bibliothek, og især berigede det med gamle Haandslcrifter, Landets Historie vedkom­ mende, hvilke han, ved Belønninger og Opmuntringer, alle­ vegne fra søgte, at anskaffe. Den berømte jenaiske Pro­ fessor Erhard Wejgel havde udtænkt en stoer Verdens­ maskine, som skulde forestille alle Forandringer paa Him­ len. For at bestride Omkostningerne, havde han forgjeves henvendt sig til andre Fyrster. Hos Danmarks Konge fandt han Understøttelse, og Kunststykket blev fuldført.1) Ole Rømer, denne vor lærde Landsmand, hvis store Oenie, udbredte Kundskaber og fortreffelige Indretninger, fortjene vor, og Efterverdenens Agtelse, fandt hos femte Christian sin Mæcenas. Paa hans Bekostning rejsede han i frem­ mede Lande, og til Fædrenelandets Gravn bleve lians er­ hvervede Kundskaber anvendte. Christian var, lig sin store Farfader, omhyggelig for Horges Vel. Han berejste dette seeværdige Rige, Dan­ marks trofaste Søster, fra Sønden til Horden, og til Vesten, foer, trods Snee, og de næsten utilgjengelige Veje, over Dovrefjeld, hvor aldrig tilforn nogen dansk Konge, end ikke hans Farfader, havde været: Han gik ned i Kongs- bergs Giruber, og — det, som satte Krandsen paa hans kongelige Rejse — overalt, hvor han drog frem, talte han

145 —

146 .

D I. S.