HistoriskeEfterretningerOmRosenborg_1883

235 som i »Improvisatoren« først gav Landsmænd Troen paa lians Digterkald og først bragte lians Ry ud over Danmarks Grændser. Et indholdsrigt og stærkt bevæget Ungdomsliv er dette, men ikke noget lykkeligt Liv. Han er et Poesiens Søndagsbarn; Nisser og Alfer aabenbare sig for lians Øje, medens de ere skjulte for Mængden, men han forfølges ogsaa af uhyggelige Gjenfærd og ræddes for os ukjendte Spøgelser. Med en altid sprudlende Fantasi er parret en Sensibilitet, som indtil det Groteske forstørrer og forstærker enhver lille Modgang. Hvad en almindelig Menneskenatur ryster af sig under det næste Indtryk eller vil glemme under Morgendagens Arbejde, det voxor op for ham til dybe Krænkelser, som efterlade deres bitre Braad lige til den syge Oldings sidste Dage. Men til Gjengjæld fylder ogsaa enhver Sejr, enhver Anerkjendelse og Hæder ham med jublende og barnlig Glæde. Skiftende imellem Nederlag og Triumfer skrider han frem gjennem Ringeagt og Ilaan til Paaskjønnelse og Beundring. Udlandets Dom forener sig med den vaagnende Anerkjendelse i hans eget Fædreland. Han opdager det vidunderlige Eventyrets Land, hvorfra hån skal bringe sit Folk, alle Folk, den hele Yerden, saa uforgængelige Skatte, og hvor lian snart ube­ stridt skal bære Kronen. Tornene paa lians trange Sti skyde omsider Roser, og laurbærkrandset stiger han fra nu af op til Berømmelsens Tinde, hilset af alle Nationer, hyldet ogsaa af den, der var ham den kjæreste af alle, skjøndt han havde vaandet sig under dens Miskjendelse. En Aarrække igjennem, fra den modne Manddom indtil de sidste Sygdommens og Afkræftelsens Dage, følte han sig ombølget af den Beundringens Yiralc, som var ham saa inderlig kjær, og vidste sig selv en Gjenstand for Alles Blikke. Hvor hanfærdedes i Syd og Nord, var hans Navn og hans Ry gaaet forud for ham. Fyrsternes Naade og Folkenes Beundring blev ham i lige rigeligt Maal tildel. Yort Kongehus gav ham talrige og højt paaskjønnede Yidnesbyrd om sin Gunst, og vi, hans Yenner, ville mindes mangt et lille Træk af denne hjertelige Naade, som havde