HistoriskeEfterretningerOmRosenborg_1883

M5 Naar ved Arbeid’ og ved Flid Yi os kan ernære, Ei vi spilde vil vor Tid, For sligt Fjas at lære.

En ny Yise om den store Liniedandser Christian Koat, der Tirsdagen den 12te Juni da han viste sin Kunst paa Linien, hvor mange Mennesker maatte være Yidner til det skrækkelige Syn, at Touget brast, hvorved han maatte ende sit Liv med de gyseligste Smerter. Forfattet af J. Jørgensen. Kjøbenhavn, 1827. Faaes hos Triblers Enke, Holmensgade 114. Trykt hos S. A. Nissen C- Mel. Omspændt af Tvivl etc.

O hvilken Ynk! jeg maa berette Lyt til min Sang, mærk Læser vel. Den tabte Sjæl, som vilde mætte Her ved sin Kunst Børn, Hustrue, selv. Ak skrækkeligt lian maatte segne Fra sine Børn sin ømme Yiv, som saae hans Kind med Marter blegne. Styrk Skaber! hendes unge Liv. Tak Himlen, o I Christne Gode, O mangt et Øie brast i Graad! Da som en Helt, han kjæk sig troede, Laae han i Støvet blodig vaad. Skræk, Jammerklage, Mængdens Taarer Med Hjertets Suk lød, hvilket Syn. Men tak o Gud! den liaardt Du saarer, Hans Smerter endtes som et Lyn. Yel for sin Kunst han maatte segne, Men ei hans Feil var Skyld deri.

r) Medd. af Hr. Dr. pMl. V, Bergsøe.