HistoriskeEfterretningerOmRosenborg_1883

1 1 1 hele i Jorden nedgravede Bjælkestillads, ved hvilket den var bunden fast, blev oprevet, og Roat styrtede ned fra en Højde af omtrent 25 Alen. En almindelig Rædsel betog de Tilstedeværende, Alle strømmede til, og kun med Møje og ved tilkaldt Hjælp af Politi og Soldater lykkedes det at bringe ham ind i Kasernen, hvor Etats- raad Fenger og flere andre Læger undersøgte ham. Hans venstre Arm var brækket paa tre Steder, Rygraden aldeles forslaaet, og Blodet strømmede ud af hans Øren. Ha han var kommen til sig selv, raabte han flere Gange: »Ich sterbe, ich sterbe!« han beklagede sine Børn og sin utrøstelige Hustru, der med Magt maatte føres ud af Yærelset, hvor han laa. Efter at være bleven aareladt og forbunden, blev han ført ud til Fre­ deriks Hospital, hvor han døde ved Midnatstid. Lør­ dagen den 16. Juni Kl. 11 blev han jordfæstet fra Hospi­ talet, fulgt af sine tidligere Kunstfæller fra Morskabs- theatret til Graven paa den katholske Kirkegaard, hvor Præsten ved det østerrigske Gesandtskab og ved den katholske Menighed i Kjøbenhavn Aloys Zimmermann efter Jordpaakastelsen holdt følgende Tale over ham1): Og saaledes sænkes da i Jordens Skjød, hvad Jorden har af Mennesket at fordre — de forkrænkelige Levninger af vor Broder, der af en sælsom, hidtil fast uhørt Tilskik­ kelse blev slængt i Dødens kolde Arme. Født i en Ende af Europa, maatte i en anden, i hans fulde Manddomskraft, hans Øie briste, hans Støv hensmuldre udi sorten Muld! — »Hertil og ikke længere« — saaledes havde Herren det besluttet, ligesom han foreskrevet har en Grændse for

b Aarhus Stiftstid. 1827 Nr. 89, jvfr. Nr. 8 1, Politivennen 1827 Nr. 603.