HistoriskeEfterretningerOmRosenborg_1883

110 var tilstrækkelig strammet, saa at det til Slutningen kostede kam megen Anstrængelse at bevæge sig paa den, lykkedes det ham dog at naa Taarnet, hvorfra han udbragte et Leve for Kongen, Kongehuset og det dan­ ske Folk. Nedstigningen foregik uden Uheld, hvorefter han atter gik baglænds i Vejret næsten helt op og til­ bage igjen, hilst begge Gange af Publikum med stor­ mende Bifald. Tilskyndet af sit Held berammede Roat en ny Opstigning til den 12. Jun i1), men mørke Anelser varslede denne Gang den ellers modige Mand om det sørgelige Udfald. Med tilbundne Øjne og med en Sæk over Hovedet naaede han dog lykkelig det øverste Vin­ due i Taarnet; efter at have nydt et Glas Vin og klædt sig om, traadte han frem i en glimrende Dragt, som straalede herligt i Aftensolens Giands. Da han naaede det Sted, som paa Grund af Linens Slaphed havde været det farligste, blev han staaende i nogle Sekunder, kun hvilende paa den ene Fod, hvorefter han med usædvan­ lig Hurtighed og korte Skridt ilede nedad, indtil han var kommen noget over Halvvejen, da han standsede og tilraabte de 36 Karle, som holdt Linen spændt, at de skulde stramme den noget mere; da brast pludselig Linen øverst ved Taarnet med en saadan Kraft, at det a) I Politivennen 1827 Nr. 598 klages der over, at der i Komman­ danten, Oberst Friess’ Have ved denne Lejlighed befandt sig omtrent 100 Personer, der endog vare krøbne op i Frugttræerne for at se Ascensionen, medens Posenborg Have iøvrigt var af­ spærret: i de tilstødende Gader havde man aftaget Tagstenene, og paa Skorstene og Yindmøller, ja selv paa Kundetaarn, saaes der Tilskuere; nogle velklædte Personer, der havde skaffet sig Adgang til den afspærrede Yold, bleve tilbageviste af Garnisons­ adjutanten, Kapitajn Catliala.