HavnetIGrøften

79 Jean Hersholt — William Gerners Gudsøn — Danmarks Gesand t i Hollywood, har naaet en Position indenfor Filmens Verden. Talent og enerverende Slid har været Betalingen, og saa var Resultatet vel ikke blevet saa straa* lende, som Tilfældet er, om ikke Kunstneren ogsaa var en Personlighed. — »Skal T jenerne selv have Mad med?« siger en Stems me bag mig, da jeg fra »Tivoli«s Hovedindgang efter Mellemtimer paany vandrer ned for at virke. Jeg vender mig, ikke for at se, hvem den talende er, thi den Stemme vil jeg og tusinde andre altid kunne identificere som Improvisatoren Louis Halberstadts, men jeg maa jo vende mig for at hilse paa den desorienteres de, som forveksler min kostbare Kodak med en Mads æske. Jeg opdager derved, at Halberstadt, Solistforbuns dets utrættelige Kasserer ikke optræder som Solist, men i Dag er en Del af en Trio, idet hans Frue og kgl. Kams mersanger Peter Cornelius er Medspillende, og snart aabs ner Scenen — »Grøften« — sig for deres Spil, i hvilket jeg ko rt efter optræder som »Statist«, sørgende for alt til et stiligt Kaffebord. »Til Lykke med Jubelaaret!« hører jeg en Herre tils raabe den runde og joviale Improvisator og ser nu den tidligere Operettehelt, nu Inspektør hos »Adlon«, Hr. Otto Detlefsen, række Haanden frem mod Hr. IJalbers stadt, der, idet han rejser sig, siger: Til Lykke her — og til Lykke der, hvad mener I Godtfolk med Snakken. Først 1. Juni er »Mærkedag«, gem Hyldesten kun . . . . og Viraken. Hastig iler en Herre forbi mig og raaber i Farten: »Maa jeg faa et Krus 01 . . . . Marcher.«