HavnetIGrøften

68 store Kunstner — det stille, altid venlige og elskværdige Menneske — Frederik Jensen — forsvinder. Tiden — A rbejdet — Pligterne tillader ham aldrig at dvæle. Er det maaske G runden til hans evige Ungdom? »Hvad er det for glade Barnestemmer, der lyder inde fra »Kahytten«?« spørger Te a te rd irek tø r Arno ld Jensen fra »Korups Have«. »Det er de smaa Balletdamer fra Pantomimen, der under Anførsel af den 8*aarige Mogens Dane Jensen, kend t fra »Casino« og »National*Scala«, hvor han gaar under Nav? net »NationakScalas Reumert« har danset ved »Aftenbla* det«s Feriefest, og nu drikker Chokolade efter Anstren* gelserne. Den kendte tidligere Tea terd irek tø r Vogelius, der nu er Drivfjederen i det nye Bygningskompleks — »Ungkarle* huset« — som opføres overfor Restaurant »Lodberg«, spor* ger mig, om jeg kan faa den lille prægtige Sanger til at give et Nummer, og da der bliver lovet en Omgang Ci* tronvand, lader han sig overtale og en herlig ren Bårne* røst klinger nu ud i Rummet, og alle er enige om at til* dele den lille Mogens Ros for hans Præstation, og Ejere af Grammofoner faar travlt med at opnotere de forskel* lige Plader han har indsunget. Det lille Selskab b ryder op og Aftenbladets kendte Redaktø rer Bærentzen og Rasmussen — alias Jens Ham* mer — smiler begge glade og tilfredse ved Tanken om den Glæde de har haft Lejlighed til at berede de Tusinder af ' Børn, og da disse er forsamlede foran Pantomimen, hø* rer jeg de He rrer sige: »Det er dog en Fornøjelse at se, hvor pæne og rene alle Børn er trods de daarlige Tider.« »Har De T id til at tilse os?« spørger Antikvitetshand* ler Lembke, der sammen med Forfatteren Gustav Bauditz passerer mig. »Vi appellerer til Gambrinus,« fortsætter Herr Bauditz.