HavnetIGrøften

69 »Det er klogt,« svarer jeg, og et Øjeblik efter har jeg bragt et Par Krus 01, som de Herrer kan ofre til Ølguden. Gennem »Kahytten«s Vinduer ser jeg de Herrer Di? rektor A rne Petersen, Victor L emkow og Monterossi kom? me vandrende ned mod »Grøften«, bestandigt smilende besvarende de mange Hilsener, som rettes imod dem. »Lad mig faa lidt Rejer og et Glas 01,« siger Monte? rossi, »jeg kommer lige straks tilbage, jeg skal blot over for at se til min Film. I Aften skal der igen slaas en Ar? tikel fast i Københavnernes Bevidsthed ved Hjælp af Filmsreklamen paa Pantomimeteatret.« Da Monterossi lidt senere kommer tilbage, hører jeg Teaterdirek tør Arnold Petersen synge ham imøde, benyt? tende sig af de skønne Toner fra Ouverturen til »Elverhøj«. Monterossi indtager en Usurpators Stilling, mens Teater? direktørens Røst fylder »Kahytten« og de kendte Ord faar Foredragets dybe Understregning: Reklamens Magt er underfuld, vis dig mod den ej trodsig, du kan faa Posen fuld af Guld, gaa blot til Monterossi. »Marcher, stik mig en Hank,« raaber det kendte Tivoli ? bud Lauritzen, »men skynd dig, jeg skal op med Ballonen »Danmark«. »Naa, Du skal altsaa føle dig hævet over dine Med? mennesker.« »Ja, det har jeg prøvet nogle Gange før, og det er herligt.« , i j i U : ; 7 Denne Samtale er bleven fulgt af forhenværende Birke ? fuldmægtig Carstensens N evø , der nu bryder ind: »Naa, Hr. Lauritzen, maa De nu ogsaa høre paa Marchers Aand? r i g h e d e r ja, han er en sød Dreng, at høre paa. Han kunde forresten godt trænge til at hæve sig en Smule, men det lærer han saamænd aldrig.«