HavnetIGrøften

64 Min Ængstelse viser sig imidlertid hurtig at være ube? grundet. Det er nemlig Revyforfatteren A n k e r Hansen, Ordene er møn tet paa, og selv om han er »Fader« til en saa spirituøs Grammofonmonolog som »Paa Vinstue«, tror jeg dog ikke, at han til denne har været inspireret af egen smertelig Selverfaring, da han altid indtager sine Forfrisk? ninger indenfor Soberhedens Grænser. Anker Hansen tager imidlertid Sæde blandt de to Par? nasbetvingere og Radio — Presse — Te a te r og — af og til 01 — er det, der udgør Samtaleemnerne, og her som ved alle andre Borde synes det, at absolut Enighed kun kan opnaas, naar det drejer sig om det sidstnævnte. »Naa, men der kommer Charley Dickfield,« udbryder Carl V. og raaber i det samme: »Hallo, Charley!!« — Det er Komponisten Hen ry Andersen, der som Komponist og Musiker bistaar Skuespillerinde Friis H jo rth ved Ar? rangementet af Radioens Børnekor, som nu arriverer. Hen ry Andersen, der lige har udsendt Morgen?Jazzen »Den søvnige Mand«, eller som den i engelsk Oversættelse hedder »The sleepy Pete«, under ovennævnte Pseudonym, er endnu ikke helt fortrolig med dette Navn, i hvert Fald ikke som Kaldenavn — hvorfor det varer noget, før han reagerer overfor Raabet, men faar dog nu Øje paa det lystige T rekløver og stiler hen imod Bordet. »Goddag! — Goddag! .. Naa, her gaar det nok godt.« »Ja, dejligt, tag Sæde og giv en Omgang, kære Spille? kant.« »Tak, som byder .. men skynd jer, for jeg skal træffe sammen med Rostgaard og Rydahl hernede og drøfte For? retninger, men der er vel T id til et Krus — Tjener, Mjød paa Bordet!« Da jeg bringer Øllet frem hører jeg Hending sige: »Hvorfor hedder den sidste Sukces dog »The sleepy Pete«? Kan danske Komponister dog ikke bruge danske Beteg? neiser?«