HavnetIGrøften

63 efter er en livlig Samtale i Gang mellem de to velkendte Pressemænd, en Samtale, der omsider brydes, da Herr Fribert bemærker, at han maa afsted for at kunne naa en Teaterpremiere. Da han er ved at tage Afsked, arri? verer en tredie af »Ekstrabladet«s Medarbejdere, nemlig Redaktø r Oscar Petersen, og da han efter at have udtalt sin Forundring over Friberts hastige Afrejse, erfarer Grun? den, siger han: »Ja, gaa du kun bort og spid alle Thalias Talen ter paa din elskværdige Pen, saa fortsætter jeg Ba? chusmødet med vor gamle Ven Georg endnu et Stykke Tid.« »Vær hilset i de løvrige Haller!« udslynger jeg patetisk mod den sortlokkede Digter Arnold Hending, der sam? men med sin litterære Tvillingbroder Forfatteren Carl V. Jensen langsomt og husvant skrider mod et ledigt Bord lige ud for Buffeten. »Goddag, Goddag, min kære .. 01 skal det vist være.« siger Hending, mens Carl V. — Tvillingbroderens popu? lære Kaldenavn — kaster sig over en Avis, jeg rækker ham, og hvori der er en Anmeldelse af hans sidste Digt? samling. »Nedskæring velsagtens,« siger han skeptisk og fortsætter, idet han venligt hilsende nikker til førstnævnte Journalistbord: »Ja, Kritikerne skærer aabenbart kun Bø? gerne op for bagefter at kunne skære dem ned.« Mange og forskellige er de Udtryk, som de iderige Gæ? ster anvender, naar de bestiller den mest gængse Drik hernede — det gode, danske 01. Selv en Tjener, der er ny i »Grøften«, vil hurtigt vænne sig til Raabet paa »en Kop« — »en Tallerken« eller »en Grøftekedel«, men jeg maa tilstaa, at jeg blev en Kende chokeret, da jeg pludselig fra Carl V. Jensen hører Raa? bet: »Naa, skal du ha’ dit 01?Anker!« Hvem er dog det, der skal have en saa stor Dosis? — Ha r vi mon 01 nok, saafremt der kommer flere af den Slags Forbrugere?