HavnetIGrøften

61 fortræffelige Medarbejdere, Tegneren BillmanmPetersen og Redaktionssekretær Per Barfoed, bedst kendt under Pseudonymet — Bror Mika —, som har slaaet sig ned ved et Bord, og BillmanmPetersen har allerede Tegneblok fremme og er midt i Udkastet til en af de Tegninger, som dagligt følger Bror Mikas satirisk betonede og godmodigt; skæmtsomme Vers, der nyder samme store Popularitet som Broderens — Ærbødigst — folkeyndede »Dagens Vers«. De serverede Drinks gør ikke T jeneste som inspirerens de Kraft, thi jeg bemærker, at først da Resultatet fore* ligger og synes tilfredsstillende, kaster de to Herrer sig over de fyldte Glas, og Talen gaar, mens nye Ideer fødes. Emil Helsengreen toner nu frem i Horisonten og styrer kæmpemæssig, stæ rk og bred direkte imod Buffeten, hvor jeg i Øjeblikket er i Færd med at afgive et Par Bestik iinger. »Goddag, Marcher, er Christian Petersen hjemme?« spørger han, og da jeg maa svare benægtende, føjer han til »det er da osse som Fanden, jeg er sku altid uheldig .. hvornaar kan jeg da træffe ham?« Jeg er saa heldig at kunne berolige ham, ved at med* dele, at vi straks venter Restauratøren, hvorefter han tas ger Plads og bestiller 1 Krus 01, idet han siger: »Men lad mig vide, naar han er kommet, for jeg vil kraftknuses mig hilse paa den gamle Dreng.« Aldrig saa snart har jeg faaet sat Øllet paa Bordet, før »Grøften«s Væ rt dukker frem, og i hans Kølvand følger Skuespillerbrødrene Henrik og Peter Malberg sammen med Skuespilleren Rasmus Christiansen, og Helsengreens en* lige Tilværelse afløses af et fornøjeligt Samvær med disse Herrer, af hvilke dog Christian Petersen hastigt gør sig rede til at forsvinde under Helsengreens kraftige Protest. »Nej, nej .. bliv nu her,« siger han, »nu har jeg krafts knuse mig løbet forgæves efter dig, jeg ved ikke, hvor