HavnetIGrøften

53 »Goddag, Anders,« udbryder Doktoren, »ja, her har du os morgenfriske og duelige, men gruelig tørstige. Vi har været i russisk Bad paa Badeanstalten »København« og henvendt til mig fortsæ tter han, »01! .. 01! .. og atter 01, skreg den ulykkelige .. giv os at drikke! Det Bad kan vel nok fremkalde tørre Pletter paa en i Forvejen tørstig Sjæl.« Djuvhuus, den eneste færøiske Forfatter som er fast bo* siddende i Byen, indfinder sig i det Øjeblik, jeg kommer med det ufejlbarlige Middel til Lindring af de Herrers Lidelser, og da jeg sæ tter Øllet paa Bordet, siger han paa* taget klynkende: »Aa, Marcher, vil De ikke ogsaa række mig en Hank!« Inde fra Restaurationen, som Gæsterne forresten ogsaa kalder »Kahytten«, lyder i det samme Raabet: »To Sjus# ser!« Jeg kigger indenfor og ser, at det er Restauratør Orla Bock, der har indfundet sig sammen med Statsministerens gode Ven Vognmand Osvald Jensen. De to Sjusser bli# ver imidlertid hurtigt til tre; thi nu falder Salgsinspektør fra »Carlsberg« Herr Victor Jensen ind i Selskabet. »Marcher .. sig mig, hvem var den høje Herre, som sad sammen med Koncertsalens 2. Kapelmester Felumb?« Det er Komponisten til »Il Duce Marchen« Fritz Nahnsen, der spørger. »Det var jo A y o e Willumsens Søn, Klavervirtuosen Ole Willumsen. Og der kommer Rolsted, som var Manager for de tre fra det kgl. Teater og Ole Willumsen — det En# semble, som gjorde saa megen og fortjent Lykke over alt i Danmark.« Kort efter arriverer 2. Kapelmester i Hjalmar Koefoeds O rkester Herr. Nørklit, og saa ved jeg Besked. Herr Nør# klit skal i en Fart have noget at spise, og jeg skynder mig med at arrangere, saa snart jeg faar Øje paa ham, thi han har ikke meget Tid at give væk af, da han skal over og dirigere O rkestret paa Kunstnerplænen.

1