HavnetIGrøften

52 Humøret er altid hos disse evigt vandrende Circus* børn paa Hø jdepunktet. Stadigt ivrigt gestikulerende for* tæller de og ler med en Umiddelbarhed, der leder Tanken hen paa en Flok Skolebørn, der er sluppet fri. Det er ikke overdrevet, naar det paastaas, at man ingen andre Steder finder et saa s tæ rk t sammentømret Kamme* ratskab og en saa dybt rodfæstet Solidaritetsfølelse som blandt Artister. »Naa, nu varer det kun 8 Dage, saa har vi Fornøjelsen af Hislops Besøg i Tivolis Koncertsal.« Det er Anders Levring, som betro r mig denne dybe Flemmelighed, som forresten længst er sivet ud. Herr. Levring har gennem ti Aar væ ret Journalist ved »Ekstrabladet«, (Har De hø rt det), men er nu ansat ved Københavns Folkeregister, hvor han, som han selv siger, »forulemper Byens Borgere, saa godt han kan.« »Har han købt Billet?« spørger jeg, mens jeg hurtigt anlægger en maabende Naivetetens Maske. »Købt Billet! .. Han skal synge .. kender De ikke His* lop? .. Verden stenoren Hislop.« »Aa .. jo .. det er aabenbart fra ham, eller om ham, det stammer .. dette her med »kom Hislop! .. kom herned!« »Kære Marcher,« siger Flerr Levring i en Tone, som om han helt har overhørt mine spredte Bemærkninger, »jeg skal træffe Doktor Lehmann hernede, han har vel ikke været her?« »Nej, endnu ikke.« »Godt. Saa meget desto bedre. Saasnart han kommer, skal jeg bede ham om at undersøge Dem.« I samme Øjeblik kommer Dr. Johannes (Jonas) L eh * mann sammen med Redaktø r Kaj R. Dahl fra »Berlingske Tidende«, og min Hjerne faar ikke T id til at forme en Re* plik som Svar paa Levrings sidste udspekulerede Under* fundighed, jeg maa forholde mig passiv og afvente de Herrers Ordre.