HavnetIGrøften

41

maa have »kongelige« Vaner. Forøvrigt sidder der flere af denne Kategori af Gæster hernede; thi jeg faar nu Ø je paa et Bord, hvoromkring kgl. Kammersangerinde Ellen Beck, Operasangerinde Inge Thorsen og Else Brems samt sidstnævntes Fader, Koncertsanger Anders Brems, har sat sig. Da jeg vender tilbage til førstnævnte Bord med Veri dens eller var det maaske Værtens bedste 01, ser jeg, at Forfatteren Orla Ramsøe er kommet til, og jeg hører ham sige: »Undskyld, at det varede lidt, før jeg kom, men jeg blev standset herhenne ved et af Bordene af Victor Schiø * ler og Kapelmester Tuxen.« Jeg har ikke selv endnu bemærket, at de nævnte Her# rer er kommet, og skynder mig nu ud for at være d’Her< rer til Tjeneste, og rigtigt — derhenne sidder Operaens tidligere Chef sammen med Tuxen. Mens jeg serverer for dem, hører jeg, hvor stærkt op< taget de er af, at drøfte Tuxens forestaaende Eksperb ment med et 25 Mands Jazzband, som han skal dirigere i »Tivoli«s Koncertsal. »Goddag! . . . . Goddag!« Det er »Tivoli«s kendte og afholdte Inspektør, der, idet han hurtigt bevæger sig af* sted paa sin Inspektionstur, hilser paa de mange Ven* ner, som han har vundet sig herinde under sin Gerning. Det skorter ikke paa Invitationer til den populære Mand, men Eriksens Princip er dette: Først Arbejdet og siden Fornøjelserne. Idet han gaar mig forbi, siger han: »Det er morsomt at se, det er jo næsten hele den samlede københavnske Presse, der har fundet en Oase her i »Grøften«. »Ja,« svarer jeg — hvem er her i Grunden i Øjeblikket? Jo, der er Redaktør N . P. Jensen fra det Radikale Ven* stres Korrespondancebureau samt Redaktørerne Reckem dorff, Dines Pedersen, W essel, Jean Petersen og Tippe Lumbye fra »SociabDemokraten«, Steen Christensen, Forn ;