HavnetIGrøften

40

anbefalende Ord om forskellige af Forretningens Lækkes rier, siger, da han ser mig stærkt optaget af at gøre Borde i Stand: »Naa, var det et godt Selskab?« . . . . »Ja, det tør man sige. Det er Spaniens Appelsinkonge, Mr. Hamilton, som vil vise sin Glæde og takke for den Gæst* frihed, som danske Venner, har vist ham. »Goddag i Stuen! Eet Krus 01 — Een Snaps — Een Kuvert og Een Avis .........«, det er een Skuespiller — een Nicolai og een Brechling, som slynger denne ene Enet ale imod een Tjener. Kun et Øjeblik sidder han uforstyrret, saa kommer Skuespiller Hjalmar Bendtsen , der nu er Underregissør ved Statsradiofonien. »Ja, jeg skal ogsaa have en Bid Brød og et Krus,« siger Hjalmar Bendtsen, men da jeg er paa V ej mod Buffeten, hører jeg ham raabe: »Marcher, det ene Krus bliver 4!« Jeg vender tilbage med 4 Krus og ser, at Overregissør Wantzin fra Radiofonien samt Skue? spiller Erik W inther i Mellemtiden er kommet til. — »Goddag, Hr. Marcher!« Redaktør D ines Pedersens Hustru staar sød og smilende foran mig og bestiller 3 Kuverter og 1 stort Glas Fadøl. »Jeg venter min Mand og »Kronprinsen«,« den sidstnævnte er naturligvis Søn? nen, »og vær venlig at huske Køkkensalt og sur Sennep til min Mand, men De ved jo selv, hvad der skal til.« . . . . »Væ rs’go Frue, nu er Bordet i Orden, og der kom? mer allerede Deres Mand og »Kronprinsen«, kan jeg se.« »Naa, hvad er der til Middag i D ag?« Det er kgl. Skue? spiller Charles W ilken, der spørger. »Dejlig Kraftsuppe og friskstegt Flæskesteg,« svarer jeg. »Udmærket, det lyder jo godt, sæt en Portion af, saa kommer jeg Kl. 7.« Umiddelbart efter kommer Skuespillerne Rasmus Chrk stiansen og Charles Tharnæs, W ilkens udmærkede Koile? ger fra Statsscenen og begærer Smørrebrød. »Og lad os saa faa Verdens bedste 01,« siger de. Jeg springer fluks, glad over at kunne tilfredsstille Folk som disse, der jo