HavnetIGrøften

37

Poul Welandev og Kryds og Tværsprofessor Bodi, der gaar. »Det var en dejlig og billig Dag. Tak for Ø llet!« . . . . »Aah, jeg be’r . . . . skulde det være en anden Gang,« svarer jeg. Jeg er, hvad man vist kalder »kold og rolig«; thi jeg kender jo »Grøften«s Stamgæster og ved, at ingen af dem nogen Sinde glemmer Gæsternes Pligter. Inde fra Restaura?

tionslokalet bryder et Latteruvejr løs. Det er Pantomimeteatrets Personale, der indta? ger en lille Forfrisk? ning efter en haard og enerverende Prøve. Det er morsomt at følge den Interesse og Glæde, hvormed

Bodi i Arbejde

de alle omfatter deres Gerning. Der er den lille T ov e WaU lenstrøm, som man om Vinteren genser som en sød og yndig Prinsesse paa »Casino«s Børneteater og Inga L øff ? green, der er engageret til at spille sød Dame paa »Det ny Teater«, hvilket falder hende saare let, da hun saa sandelig ikke behøver at spille sød. Bisted danser Solo hele Aaret rundt. Naar »Paafuglen« for sidste Gang for? kynder, at Pantomimen er færdig den Sommer, forlægger han Residensen til »Nørrebros Teater«, og Marie Løwert genser vi i Vinterens Aftener paa »Folketeatret«s skraa Brædder, og lad os samtidig ønske hende Held og Lykke som Danmarks Skønhedsdronning i 1933. Ja, saaledes har alle disse unge dygtige Mennesker forstaaet at hævde sig, saaledes at Engagementerne fortsætter automatisk som Almanakkens Aarstider. »Kan jeg faa lidt at spise?« Det er den populære og