HavnetIGrøften

36

lyder det i Kor, og straks efter vender jeg tilbage med Favnen fuld af Fadøl, der er 2 Glas til hver. Da lyder det som en velindstuderet Replik fra et Tale* kor »Han er vel nok fræk!« For en saa udsøgt Kompli? ment maa jeg straks kvittere, og jeg svarer: »Ja, jeg sør* ger vel nok godt for Dem , men jeg er ogsaa dyr.« »Ja, du er værre end D y r!« Gemytlig og ligefrem er Tonen blandt disse umiddelbart indtagende og slagfærdige Gæs ster. »Goddag allesammen,« det er Skuespiller Max Freytag, der ankommer. »Jeg synes I morer jer saa godt.« Saa faar han Flistorien om Øllet og siger: »Ja, Marcher er god nok, ham kan I nok ikke rigtig ordne.« . . . . »Væ rs’go, 2 Glas 01 fra Fad!« »Jeg skal sgu’ kun have 1 G las!« . . . . »Der kan du se!« siger Journalist Rolsted, »Marcher gør ingen Forskel, han lader de rige betale.« Men henvendt til Freytag siger jeg: »Det ene Glas er en Foræring fra mig som Tak for Deres smukke og følte Forsvarstale.« . . . . »G od t,« siger Rolsted, »saa maa jeg ogsaa have mit gratis.« . . . . »Jeg med,« udbryder Redak« tør Juul fra B. T ., der sidder ved et Bord i Nærheden. »D et var da godt, at jeg tog mig en Sjus.« »Goddag, kære Venner,« Pjerrot^Peders høje Skikkelse toner frem foran det lystige Selskab. »Goddag Peder!« De mange Røster smelder som Hagl mod en Rude. »Sæt dig her,« siger Freytag og byder en Stol frem. »Næ Tak, det bliver vist for store Omgange.« . . . . »Sludder, det koster ikke noget i Dag,« lyder det fra Stationsforstam der Tranberg og Redaktør Bjerregaard, »Marcher be* taler. Det er endnu billigere end hos Bassedow, der kun kendte een Pris: »En Krone ottetyve Øre.« PjerrohPeder — i Daaben kaldet Carl Pedersen — planter sin imposante Krop paa den tilbudte Stol og siger: »Ja, lad mig saa blot holde mig til og faa 1 Krus med.« »Farvel, Hr. Marcher, og mange Tak for i Dag!« Det er