HavnetIGrøften

35

bort drager d’Herrer. Bordene staar tomme, men kun for en lille Stund. Her har Stilheden intet blivende Sted. Nu lyder en Stemme bag mig: »Goddag, min gamle Ven , Marcher!« Den Stemme er ikke til at tage Fejl af, den tilhører »Tivoli«s populære Kapelmester, Prome* nadeorkestrets dygtige Dirigent Hjalmar K oefoed . Hans Mund former ikke Ordene til Bestilling, men Smilet tilkendegiver, at Manden er den samme som i Gaar, og at Traktementet skal være, som det sædvanlig* vis er, nemlig: 1 Skibsøl og 1 Snaps. »Goddag, Hjalmar!« . . . . det er Kapelmester Holck Stilling, som ankommer. »Goddag . . . . Goddag!« svarer Koefoed og fortsætter, »sæt dig ned, du maa jo være tørstig . . . . vil du nyde een . . . . ja, det vil du vel . . . . Marcher . . . . M jød !« Musiker Peder Pedersen har i nogen Tid siddet ved et andet Bord rugende over Dagens Aviser, og da han om* sider synes at være færdig, folder han den Avis, han sidst har læst i, sammen og ser sig omkring blandt de besatte Borde. Peder Pedersen, eller, som han kaldes mellem Venner — »Jydepeter« — synes at være i Over* ensstemmelse med det gamle Ord: »at det ikke er godt for Mennesket at være ene«; thi nu styrer han sin Gang mod det i Øjeblikket værende »musikalske Hjørne«, og snart gaar Talen lystigt blandt Byens kendte tre Spille* mænd, hvorfra Latterudbrud, sat ud for et helt Orkester, stiger frem blandt de duvende Træer og hurtigt kalder flere Gæster til. »Det er dejligt at sidde her mellem glade og gemytlige Mennesker,« siger nu afdøde Kammerraad Mathiesen, »man glemmer baade G igt og anden Plage her i dette grønne Skjul.« ------------ »Bare den »gamle Forbryder« vilde sørge for os,« falder Poul Welander ind. Jeg ved, hvem der sigtes til og siger »Ja, naar De har Raad til det, skal jeg nok være der!« . . . . »Skrub af!« 3*