HavnetIGrøften

28

Et at de Steder, hvor Folk først bænker sig, er natur* ligvis »Grøften«. Den har i Kraft af gode Traditioner, som der stadig pietetsfuldt holdes Elævd over, en besnærende, dragende Evne. Har man sat sig tilrette ved et af Bordene under de grønne Træer, mødes man straks af en primitiv Hygges* følelse, der i sig gemmer et Pust fra »de gode, gamle Da* ges« mindre forcerede Tidsperiode. Her, kun nogle faa Skridt fra Vesterbros enerverende Maskintempo, og centnertunge graa Asfalt, møder man den grønne Idyl indspundet af Fortidens blide Ro og Fred. Fra gammel T id har »Grøften« været et Samlingssted for Journalister, Skuespillere og andre Kunstnere, og saa* ledes er det endnu. For ca. 14 Aar siden stod den kendte Luftskipper Lau* ritz Johansen som Vært for »Grøftefolket«. Han var en kvik og slagfærdig Mand, der navnlig blandt Børn og unge Mennesker havde talrige Beundrere paa Grund af sine efter Datidens Forhold dristige Ballonopstigninger. Han elskede, idet Ballonen steg tilvejrs, at entre op ad Rebstigen til Gondolen og saaledes staaende svinge sin Hat og raabe: »Paa Gensyn, mine Venner!« Naar han vendte hjem fra sine Ballonfarter, modtoges han i »Grøften« af Venner og Beundrere og om Aftenen kunde man da altid træffe ham som det glade Midtpunkt i en talrig Vennekreds, der mest bestod af Skuespillere og Journalister. V ed et godt Stykke Smørrebrød og diverse Glas gik det da løs med muntre Historier og mere eller mindre sand* færdige Anekdoter til Moro ikke blot for det forsamlede Selskab, men ogsaa for de omkringsiddende Gæster. Blandt hans mange Venner var nu afdøde Skuespiller Oscar Stvibolt, hvis gode Humør og underfundige Køben*