HavnetIGrøften

K om ! Lad os gaa ind i Tivoli og se, om vi morer os der. M ED disse kendte Strofer vil jeg indlede min Bog og mit Forsøg paa at give et Billede af det Liv, der rører sig i den kendte gamle, kære Have, og specielt af det historiske Traktørsted, der i Folkemunde kendes under Navnet »G røften «. Jeg tror at turde sige, at alle Gæster og Funktionærer har ligget under for den ligefrem magisk dragende Magt, som Tivoli er i Besiddelse af. Saasnart Foraaret melder sin livgivende Genkomst igen* nem Solens spæde Straalebundt og hilst af spinkle Fugle* røster, der sender Lovsangstoner ud fra nysudsprungne Træer, allerede da stiger Længslen i os imod de gammel* kendte Ansigter, som vi maaske ikke har set i den lange, mørke Vinter, og vi ønsker os den Dag nær, da Tivoli aabner sin festlige Portal og indlader os til gyldne og muntre Minders Grosted, gennemrislet af den skæmtsom* me Tales fyrige Kildespring. V i føler, at jo ældre vi bliver, desto større er den Til* trækningskraft »Tivoli« har paa os, og naar vi da omsider i Maj paany hilses »velkommen« af vore gamle Kendinge — Portner Andersen og Overkontrolør Olsen — da lyder det som et Fællesønske blandt Gæsterne: »G id en god Sommer maa være os beredt og mange gode Stunder vente os i den kære, gamle Have!«