HavnetIGrøften

23

Folk kommer anstigende i større eller mindre Selskaber og bænker sig enten i Lysthusene eller ude i det Grønne; Madkurvene kommer frem og pakkes ud, og naar Tje* nerne er kommet med det nødvendige Service: Fade, Tallerkener, Knive og Gafler, fordeles det medbragte Smørrebrød, saa hver faar, hvad han eller hun synes om; Øllet, Akvaviten, Mælken og Sodavandet bæres omkring, og saa begynder Spisningen under stor Gemytlighed. Passiaren gaar lystigt fra Bord til Bord, den blaa Røg fra Piber, Cigarer og Cigaretter fortoner sig oppe i Træer* nes Kroner, forlovede Par smaahvisker i Krogene, Ægte* folk passiarer mere højlydt, medens de ser efter, om Bør* nene »spiser pænt«, Svigermødrene snakker om Hushold* ning og Svigerfædrene drøfter indgaaende, hvad de vilde gøre, hvis de var Rigsdagsmænd eller maaske Ministre. Her hilses med hævede Glas fra det ene Bord til det andet, thi næsten alle kender hverandre. N y e ankomne kære Gæster modtages med Jubelraab: »Sæt dig herhen, Lauritz!!« — »Kom hen til os, Kapelmester!« — »Er No* gen kommet paa Kryds og Tværs af Dem, Professor?« — o. s. v. i det uendelige. Pudsige Scener kan selvfølgelig ogsaa finde Sted, som da en meget kendt Direktør kom derned en Aftenstund med sin Hustru og bestilte 2 Krus 01 hos en forbipasse* rende Tjener. Det trak imidlertid ud med Serveringen, og Direktøren sagde derfor til en anden Tjener: »Det var de 2 Krus 01.« Lidt efter kom imidlertid begge Tjenerne an* stigende, hver med to Krus 01, som blev stillet foran den noget forbavsede Direktør, men da han jo faktisk havde rekvireret Øllet hos to forskellige Tjenere, maatte han finde sig i sin Skæbne og selv drikke de tre Krus, medens hans Hustru nøjedes med det 4. Over Milieuet i » G røften « er der adskilligt, som minder om »de gode, gamle Dage«, de, der var præget af »bestan* dig Borgerlighed«, om hin Tid, da man forstod at more