HavnetIGrøften

211 forstod jo ikke, hvad de skændtes om, men pludselig slaar en af dem i Bordet og gaar sin Vej. Det begyndte at blive helt interessant, for nu sprang Englænderen med Brillerne op, ind* hentede den anden henne ved Pantomimeteatret, slog en Klo i ham og trak ham ligefrem med Vold tilbage og viste ham en Del Tegninger, der laa udbredt paa Bordet. I Løbet af 10 Mi* nutte r var hele Selskabet aabenbart bleven gode Venner, og de to af dem forlod »Grøften«, hvorefter jeg nærmede mig Bordet, hvor Englænderen med Brillerne nu var alene tilbage med alle Tegningerne, for at faa Betaling. Saa siger Englænderen pludselig paa Dansk: — Skynd Dem at stille Dem op foran mig, saa de Herrer der* ovre ikke faar Ø je paa mig. Det er Arkitekten og en af Udstil* lerne, hvis de ser mig, slipper jeg ikke bort den første halve Time. Jeg parerede O rdre og skjulte den »Danske Englænder« saa godt min »Lidenhed« formaaede. »Jeg troede, De var Englænder,« sagde jeg, »jeg har saa ofte set Dem løbe rundt herinde og hørt Dem tale Engelsk, saa jeg mente, De havde noget at gøre med den kommende britiske Udstilling.« »Det har jeg skam ogsaa i højeste Grad, jeg er nemlig Ud* stillingens Sekretær.« Jeg vejrede Stof til min Bog og underkastede ligefrem Sekre* tæ ren et Interview. »De var nok højt oppe, de to Lierrer, De havde med hernede.« »Ja, det tror jeg. De er lige kommet fra England med en stor Stand til Udstillingen, fix og færdig og bygget til at passe til et bestem t trek a n tet Areal ude i Forum. Ved en eller anden Fejltagelse fra vort Kontors Side i London havde de faaet op* givet et Areal derude, som imidlertid forlængst var optaget, og nu m a atte jeg overtale dem til at tage en Plads i en Bygning her i Tivoli. Men her drejede det sig om en Firkant, og saa maatte jeg vise dem, hvorledes de kunde forandre hele Op* bygningen, saa de kunde faa noget godt ud af det. Det var ikke let, men det gik tilsidst.« »Naa, Sekretæren er maaske oprindelig Haandværker?« »H aand væ rk er? Næh, tværtimod.« Og saa fik jeg efterhaanden pumpet saa meget ud af ham, at jeg kunde faa hans Biografi med her i Bogen. Han sagde selv, at han næ rmest var det man paa Engelsk kalder: »a jack of many trades« — det ved jeg for Resten ikke hvad er, saa meget Engelsk kan jeg nu heller ikke. Men i hvert 14 *