HavnetIGrøften

205 T iderne skifter — det gør Overkelnerne ogsaa. Jeg har »slidt adskillige« i de forløbne Aar, men ingen af Deres Forgængere, H e rr Marcher, har væ ret Forfattere af »historiske og biografiske Væ rker af Kulturværdi«, og ingen af dem har ved Hjæ lp af et elskværdigt Væsen kunnet »trampe ind i Folk med T ræ sko paa« som De, og faa en gammel Journalist, der skal leve af de Linier, han skriver, til gratis at fylde en Side i en af Tidens mærke* ligste Bøger — Bogen, der er skrevet af Ofrene selv! N o g et saadant kunde ikke tænkes i den gamle »Grøft« — der passede min gamle Ven, Basedow, Øllet og Gæsterne, og selv om man købte for 10 Kroner, tog »Basse« blot et Skøn over Situationen og erklærede paa Spørgsmaalet: Hvor meget bliver det? — D et bliver een Krone ottetyve Øre! Den Gang var det til at være Menneske!

STEPHAN VOGELIUS D IREKTØR H err Marcher har bedt mig skrive lidt om Stephan Foge* Hus — en af »Grøften«s Stam* gæster —, denne underlige Mand, der snart dukker op og snart forsvinder — snart om* tales sympatisk og snart usym* patisk — i sin T id et ofte an* vendt Offer for Pressen, der gerne vilde gøre ham mystisk. 1916 blev han dem iteret fra Sorø Akadem i, og da han ikke

havde noget at leve af og ingen Stilling kunde faa — blev han Skuespiller — først i Provinsen senere ved Nordisk Film, hvor han var Elev sammen med Nils Aster og beundrede Robert Dinesen, der i Ridestøvler iscenesattegennem enRaaber fra et Tag — 0g HolgenMadsen sagde: »Tag mig de 5 Kroners An* sigter væk«, til Statisterne. Saa komhan tilGyldendal — paa Kontoret — og her lykkedes det hamatopnaa en retbetydelig Stilling — fik s tartet »De samvirkende Annoncører«, en Trust*