HavnetIGrøften

192 om hvilket jeg en Formiddag i Maj 1924 ved et af »Grøften«s efeuskærmede Smaaborde digtede følgende Linier:

TIVOLI. Aah, jeg favner dig, Tivoli, fuldt i mit Blik; du G lædernes Park m idt i Staden. Du ejer vor By’s mest dragende Lys; du fylder m it Ø re med Livets Musik. Alting ejer du: Farver, Fest og Glæde. I en straalende V erden jeg vandrer omkring, jeg gaar under G lædens Portaler. B landt mørknende T r æ ’r, i skiftende Skær, en T ro ld d om straks drager ojnkring mig en Ring af en Regnbues Farver, Fest og Glæde. I et Fyrværkeri, der til Stjernerne naar, fra Ildregnen Gnisterne daler. Hver lysende Streg en lokkende Vej vil tegne for alle, der higende gaar mod et Sted, der har Farvei*, Fest og Glæde. I en Duftrus af Blomster betaget jeg gaar og ser paa de funklende Kupler. De slukkes engang — — / og V in t’ren er lang; dog efter en Vinter, jeg ved, kommer Vaar, og saa aabnes for Farver, Fest og Glæde.