HammerichEtLevnetsløb

199 I ånden har jeg l i d t og s t r i d t med dem, der vinteren igennem kæmpede for Sønderjylland, og lidt dobbelt, fordi det ikke denne gang var mig givet at følge med bæren. På Dybbølbjærg flød blodet i strømme, kunde det da aftvætte pletten på vort skjold, og hvad havde våren bragt? Ja hvis solstrålerne havde kunnet ramme som flammende pile, havde den unge vidjekvist hæ rdet sig til en lanse, blomsterne sprunget ud som sværdliljer og fuglene sunget kampens sange, mens folke- h jæ rtet svulmede som knopperne hist: da havde der vist været vår i Danmark og glæde! Nu derimod viftede de lune vårlige vinde kun som til spot over vinterkulden i hjærterne. Jeg har i historien set hele folkefærd gå under og som ungt menneske ret drømt og digtet mig ind i så­ danne forfærdelige tider. Oplevede jeg dem da nu ikke i al virkelighed, stod Danmark ikke dér som vraget, når det hugger i grunden? Og jeg klamrede mig fast til den sidste planke, et øjeblik kunde selv et underværk til vor frelse stå for mig som en mulighed, men planken svigtede og håbet med; minderne om grev Gerts dage stormede ind på mig. Da var det, jeg til fulde lærte, hvad det vil sige at lide med sit folk, set det har jeg i sin dybe nedværdigelse, som jeg én gang så det i kraftens stund. Hvorfor — så kunde jeg sukke — hvorfor har den følelse for det dog fået en sådan styrke i min sjæl, nå r den kun skal gøre mig ulykkelig? Tavs og inde­ slu tte t må jeg gå med den, og ruger alligevel over den, som var den min dyreste skat! Der kom timer, hvori jeg følte mig t i l i n t e t g j o i t . det går jo lystigt, jo galere, jo hædre, kunde jeg tænke, og hvad om nu også den nye hærlov faldt? Nær havde jeg ønsket det. Jeg sad som mellem sammenstyrtende ruiner, hørte stenene løsne sig og dumpe ned, den ene efter den anden, og lyttede til som et tankeløst barn, næsten glad. Med et fór jeg op, trommerne lød. en