HammerichEtLevnetsløb

193 Op og ned vuggedes man i disse år uden hvile, der vai som febei i blodet. Sa de holstenske stænders krav på en firdeling af monarkiet, omtrent tiltrådt af grev Sponneck og derefter af Tyskland; den ene trusel fra F rank fu rt oven på den anden, venskabelige råd til eftergivenhed fra England og Rusland; og hjemme et rigsråd, hvor B lu lim e med sit parti lammede regeringen, og de, der vilde hindre en afstemning, simpelt hen ude­ blev, eller vel endog satte sig på tilhørerpladserne og så til, når sagen ikke kunde komme til afgørelse, fordi et pa r stemmer fattedes i de 41. P å den anden side stå adresser til regeringen om fast holdning, folkemøder, selv fra Sydslesvig kom nu en dansk luftning; stærke k r i g s r u s t n i n g e r , skanse­ arbejde på Danevirke, underhandlinger med S v e rig e - N o r g e , diplomatisk understøttelse derfra og, som det lod til, næsten vished om et nordisk forsvarsforbund. I mine og en del andres øjne greb ministeriet, der, efter et kort mellemrum, ved Rottwits død atter kom til ro re t, ikke rask nok til, D a n e v i r k e - s e ls k a b e t stiftedes at drive sagen fræmad, og jeg trådte da ind i dette selskab. Her blev spørgsmålet om en fri afstem­ ning i Sønderjylland bragt på bane, og digteren Gold- schm idt og Blixen-Finecke talte for den. En dag kom hofjægermester Carlsen op til mig med planen til et nyt m inisterium og vilde hverve mig til kultusminister. Jeg forestillede ham, hvor lidet den stilling lå for mig, som hverken ha r lyst eller ævne til at styre, og hvor ringe gavn han derfor vilde have af mig. Men han holdt ved, det var jo smigrende nok, han talte om den pligt, det kunde være mod fædrenelandet at stille sig fiæm i et så afgørende øjeblik. Og omsider fik han mit ja pa visse vilkår. Rimeligvis har Monrad, der atter sad i ministeriet, haft nys herom, ti en middag hos min broder tumlede han med mig over bordet med alle satirens og iioniens 13