HammerichEtLevnetsløb

42 mand for a t mærke sådanne skarns folk?“ I det kapitel var mine S taruppere som alle de andre Jyder. S tudiet af mine sogne var det eneste egenlig histo­ riske arbejde, jeg kom til i de år, jeg manglede for meget de københavnske bogsamlinger. Derimod kastede jeg mig over historiens filosofi, hvorved Fr. Schlegels og navnligt Hegels værker i den retning var mig til stor hjælp. Den meste fritid ofredes dog til sangens muser, og det var næppe heldigt for min udvikling. Jeg skrev adskillige større d i g t e , de tog mig så a t sige med storm, og mangen n a t m åtte jeg ligge vågen for deres skyld; udgivne blev. mine „Heltesange“ og „Toner og Billeder fra K risti K irke“, P. K ierkegaard læste ko rrektur på dem. H e l t e s a n g e n e var Grundtvig tilegnede, som i en takskrivelse ud talte sin glæde over digtet „Sulioterne“ og „det dejlige mindekvad, anden april, dets rolige liv og melodiske genlyd af det store døn over kongedybet“. Helge H jortvardsøn derimod „kunde han ikke spænds med,“ skrev han, „enten var digtet for ungt eller han for gammel.“ Dommen i vore dagblade over det og „Heltesangene“ i det hele lød påskønnende, meget læste blev de dog ikke. Lang t mindre ænsedes „ T o n e r og B i l l e d e r “, jeg kunde vidst det forud, det kristelige faldt ikke i tidens smag. Hovedstykket, Kristi nedfart til dødsriget, hvis æmne var h en tet fra Nikodemus’ evangelium, er en dristig prøve på skildring af det, der egenlig kun kan være genstand for vor anelse. Til at give forestilling om de mindre digte vil måske følgende tjæne, skreven til en melodi af en matrosopsang. S ø m a n d s a n d a g t . Jeg er en fattig sømand kun på vilden hav, får aldrig sikker ankergrund før i min grav.