HammerichEtLevnetsløb

28 Med andre t v i s t e æ m n e r gik det derimod ikke så le t: med det mindre klare syn, de havde for sakra­ menterne, de overdrevne krav, der stilledes til renhed i kirken, hvorved nogle gik så vidt, at de kunde kalde altre t „en sand svinesti“ ; med den vægt, der lagdes på gudelige forsamlinger og afhold fra dans og spil og fra omgang med „denne verdens hø rn“. Helt fri for for­ samlingernes arvesynd, åndeligt hovmod, tør jeg ikke kalde dem. Hvad det vil sige, at Herren sad til bords ved brylluppet i Kana, vilde ikke re t gå op for dem, og det, de krævede af en sand Kristen, var af og til noget sært. E t eksempel herpå! Min hustru har altid gået med lange lokker, hendes hår krøllede af sig selv; det forargede adskillige af kvinderne sig over, man mente, det stred mod Paulus’ ord om kvindens hoved, der skal være tildækket i kirken. E t par af dem indfandt sig hos hende, kændeligt for­ legne satte de sig ned, og efter nogle varsom t indledende ord, tog den mest fræm talende mod til sig: „de havde en ting at sige fruen, men hun måtte endelig ikke blive vred.“ „Hvorfor de da trode, hun vilde blive vred på dem, spurgte hun, havde hun ikke altid modtaget dem med venlighed?“ „Jo, det skulde ingen sige andet, men det, de havde på hjærte i dag var sådan noget, som måske ikke re t skikkede sig for bønderfolk.“ Den talende sad imens og glattede med hånden på sit tø r­ klæde og kunde ikke hitte de rigtige folder a t lægge det i. Endelig brød hun over tvæ rt: „ja det var da om det bare hår, fruen gik med, for der var nok dem, som mente, det stred mod skriften, og at en kristelig kvinde i det mindste i kirken m åtte gå med kappe p å .“ Min hu stru smilede, „var det dog ikke bædst,“ sagde hun, „de talte også med hendes mand derom, han havde altid sagt, hun skulde helst gå med det hår, vor Herre havde givet hende.“ Nu blev jeg hentet, jeg slog stedet hos Paulus op og udlagde dem det, og enden blev, a t min