HammerichEtLevnetsløb

26 „Ju st nu for tiden ,“ skrev jeg, „forekommer hævdelsen af denne myndighed mig at være af dobbelt vigtighed for en kristen præst. I gamle dage havde man hos os omrejsende præster, de findes endnu den dag i dag i andre kristne lande, og de kan virke til velsignelse i tider som de nuværende, da en stæ rk åndelig trang gør sig gældende. Dem har vi im idlertid ikke mere. Og skulde vore dages præ ster nu tilmed opgive retten til ordets frie forkyndelse, som er meddelt dem ved ind­ vielsen til æm bedet, vilde den kristelige vækkelse i landet, hvor den forefinder en præst, med hvem den ikke deler trosliv, være henvist alene til lægprædikanter og således i en tilstand , vi på ingen måde kan kalde ønskelig.“ Jeg holdt næmlig den gang og holder endnu på præsteæmbedet som en indstiftelse af Herren selv. Men min gode, rare biskop Tage Müller var ængstelig for ufred i kirken og gjorde derfor ikke videre ved den sag, skønt både Find — Niels Thomsen mente, „for at det skulde skære des bædre,“ — og jeg ønskede den b rag t for kanselliet. De udensogns folk, der opsøgte mig, kom fra meget forskellige hold. Nogle var hernhutisksindede og førte ideligt „lammets blod og vunder“ i munden; en af dem sagde en gang til mig: „når han af hele sit hjærte skulde bede til frelseren, måtte han kalde ham „mit lille bitte lam i him len“. Andre gik mørkt og tung­ sindigt hen, talte de, var det kun som suk over „denne jamm erdal“. A tter andre var lovmennesker og hørte til „de stæ rke jy d e r“, mellem dem var den væver, der i sin tid m åtte vandre i tug thu set, fordi han kastede vrag på Balles lærebog som en ugudelig bog og vilde have børnene oplærte efter Pontoppidans forklaring. Også rene sværmere og fantaster fik jeg a t gøre med og m åtte høre nok om de syner, de vilde have haft. En skrædder drømte, fortalte han, hver n a t om postiller og gudelige