HammerichEtLevnetsløb

372 Jeg måtte .på ny ind i kampe, hårde kampe, indtil jeg fik mig kæmpet igennem til fred og frejdighed i sindet. Nu tu rde jeg søge kald, og jo mere jeg søgte, des frejdigere blev jeg, Julie glædede sig med mig; nogle gange prædikede jeg i København. Fader gjorde hvad han kunde hos Ørsted og Ste- mann, selv mødte jeg oppe hos den sidst nævnte, meget formående m inister; han var nedladende, venlig på sin vis og ønskede mig, „at jeg snart m åtte få et pænt lille hjul om halsen“. Forholdene nu ved Krarups skole gjorde mig dette dobbelt ønskeligt; i længden kunde vi to ikke gå med hinanden, der kom misstemning på begge sider, det blev mig formelig pinligt, og han og jeg skiltes ad. Da blev jeg i april 1839 kaldet til s o g n e p r æ s t i S t a r u p og N e b e l, to mile nord for Kolding. Fader var sjæleglad, Julie med, og jeg delte deres glæde, land ­ livet, virksomheden der ovre havde meget, der lokkede mig. De dele af præstegærningen, som mindre tiltalte, var i alt fald en god øvelse i tålmod og troskab i det små. Kun én ting voldte mig endnu urolige tim er, de e d e r , der skulde aflægges, inden æmhedet blev tiltrå d t; de lød hélt anderledes end løfterne nu om stunder. Kongeeden bandt os i stærke udtryk til kongens ab- solutum dominium. Den var påbudt i en tid, da man trode på enevældens evighed som på kirkens evighed; og for mig stod enevælden som værk af en vis tids historiske bevidsthed, der derfor m åtte kunne omdannes i en mere frisindet tid, som den nu var i sin vorden. Hos mine venner kunde jeg her ikke hente råd, da de tænkte hélt anderledes om den sag. Også præsteeden lagde tunge byrder på samvittighederne, navnligt ved sine udtryk om modstand mod vranglærere og om den daglige gudelige læsning, der krævedes.