HammerichEtLevnetsløb

323 hans sejrende, hans sidste og største kæmpedåd, mens gravens huler briste, og himle stå i gråd! Og du — med opvendt øje kæmp kun en liden stund! Snart kommer selv den høje og kysser dig i blund; et glimt af himmelfreden skal ende kamp og gru, og gennem evigheden den eviges er du!

Underligt nok forekomme her billeder — korset som galge, den døende helt, alskabningens gråd ligesom for Balder —, der kunde synes hentede lige fra Kædmons „korsdrøm“. Den kændte jeg dog ikke det ringeste til, og den blev først udgiven i disse år. Men det var den gotiske myte, der legede for min ånd som for Kædmons og kastede sit strejflys hen over den døende frelser. Må jeg endnu meddele to små digte fra samme tid; både de og det foregående er ellers trykte i mine „Toner og Billeder fra K risti Kirke“. S ø n d a g sm o r g e n . Vågn op! Med gylden strålekrans omrandet himlen står,

se fuglen, hvor den gynger hist, mens sit: vågn op! den slår. Og blomsterflokken, årleglad, vakt af Guds morgenvind, højlover ham, hvis klokker gå og ringe søndag ind.