HammerichEtLevnetsløb

321 dagen mig. Jeg hørte bønderne dér tale godt og for­ standig t og så første gang i nærheden et politisk liv, som jeg ønskede og håbede, det også vilde vågne i Danmark. Vintermånederne tilbragte jeg i Upsala, hvor jeg lod mig indskrive mellem „studerande från utrikes orter“ ; det vilde den lille, lærde, men løjerlige professor Schrøder endelig have. Jeg hørte ved det ellers gammeldags un iversitet en frisk og frejdig studentersang, som vi den gang ikke drøm te om hos os; fejler jeg ikke, bragte jeg, først af alle, svenske folkeviser hjem med. De findes tryk te i „Skandinaviske Reiseminder“. F lere af Sveriges navnkundigste mænd lærte jeg at kænde, Atterbom, biskopperne Fahlcrantz og Franzén og den store, stille G e i j e r , filosof, skjald, sagamand og tonekunstner. „Jeg er en mand af få ord,“ hørte jeg ham en gang sige ved et gilde, hvor studenterne efter skik „løftede ham på aksler“, og særkændet ved den forelæsning af ham, jeg hørte, var netop det stille liv. W ieselgren tra f jeg siden i hans pastorat i Skåne midt i en på sin vis storslået virksomhed som sjælehyrde. Mine omgangsvenner i Upsala var juristen, professor Bergfalk, kirkehistorikeren, nuværende provst Thyselius og afdøde professor Hagberg. De to første lærte jeg oldnordisk. I øvrigt gjaldt mit studium først og sidst svensk h i s t o r i e , både kirkens, statens og literaturens, den ærefulde svenske historie; dernæst de nyere svenske digtere, fræmfor alle Runeberg, som den gang hos os endnu var en unævnt størrelse. Med våren begyndte min rejse gennem landet, snart kørte, sn a rt red , snart gik, snart sejlede jeg. Alle svenske landskaber, undtagen Norrland, har jeg gennem- re jst, og senere tog jeg også til det sydlige Norge. Overalt søgte jeg det menige f o lk op og levede med det; og lykken føjede mig, så udbyttet blev rigt især på folkesagn, dem havde jeg en gammel kærlighed til. 21