HammerichEtLevnetsløb

290 forestående rejse, m åtte nu tie stille, jeg sansede ikke andet end Julie Scheuermann. Himmelfartsdagen tra f jeg hende i Grundtvigs kirke og talte med hende på hjemvejen, dog i den tilbage­ holdende tone, jeg altid iagttog ved vore samtaler. Jeg bad hende huske sin broder på, endelig at se op til os, der var noget, jeg nødvendigt m åtte tale med ham om, inden han rejste til Norge, hvor han vilde studere fjældene og Haugianerne; det lovede hun. Næste morgen indfandt han sig, og uden sønderligt lang indledning faldt jeg ham med ét om halsen: „jeg er skudt i din søster Julie! Gør mig den store, store tjæneste at være min budbæ rer!“ Han var som sunken ned fra skyerne, skønt netop i disse dage ej uvant til sådan vennetjæneste, som en anden frier havde påkald t; bønnen her kom jo uden alt varsel. Men han lovede venligt a t gøre, hvad han kunde. Straks gik han hjem og talte med Julie. Nervesvag har hun været sit hele liv, og den nyhed greb hende nu stærkt, det varer altid noget, inden hun forsoner sig med det nye. Hendes første udbrud var også: „du véd det jo alt for godt, jeg vil slet ikke giftes!“ „Ja, véd du også, Ju lie,“ sagde han, „om det er Guds vilje?“ Klokken 4 m åtte han ombord på det norske dampskib, til mig sendte han en biljet, hvori han bad mig væ n te: „hun m åtte først overveje sagen med sin Gud, hans vilje og ikke sin egen vilde hun følge.“ E t par dage gik derpå for hende under bøn og indre kamp. Endelig kom hun til en afgørelse, og blev glad og frejdig, tvivlede nu ikke længer; men legemet bukkede under, i 3 dage kunde hun ikke tale. Noget pinede hende alligevel, den u ro , jeg m åtte svæve i; broderen var borte, og skrive først til mig, kunde hun jo dog ikke. Im idlertid havde jeg gået i en halv døs, læste, red, spaserede og vidste med alt det næppe, hvad jeg gjorde. Tvivl og ængstelser for igennem mig, og jeg vilde tvinge