HammerichEtLevnetsløb

2 8 8 små villigheder og høfligheder h a r jeg desuden aldrig været stærk i. Jeg kunde endog med flid hele aftenen indlade mig med alle andre undtagen hende og så godt som vende hende ryggen, noget der ellers ikke blev hende budt. Man ta lte meget om mig i familjen. „Nej, hvor han dog må være forfængelig!“ sagde den ene datter, Emilie. „Hvem?“ spurgte Julie. „Ih, den ældste Hammerich! Han ser sig jo hvert øjeblik i spejlet.“ „Men han er også et kønt menneske,“ sagde moderen. Ved samme lejlighed kom da min tilsyneladende kulde mod Julie på tale; „hun havde,“ hed det, „vel ikke varet sig nok og sagt et eller andet, jeg kunde lægge galt u d !“ Hun fra sin side var venlig, som mod alle, og talte gærne med mig, selv om de alvorligste ting. En dag bad hun mig meget indstændigt komme til næste konsert, og da jeg gjorde undskyldninger, føjede hun til: „De kommer nok for min skyld.“ Jeg havde helt overhørt det, men hendes moder hørte det og sagde siden: „jeg havde dog aldrig troet, at din ellers så fine tak t for det passende i den grad kunde svigte dig!“ Hun lå en sommer med sin broder på landet i Hummeltofte, hændelsesvis kom jeg forbi, hun sad ved vinduet, og jeg hilste noget overrasket. „Dér gik den unge Hamm erich!“ sagde hun til broderen. „Så, tog du ikke fejl?“ „Nej, jeg kændte ham på blikket.“ „Det blik skal du slet ikke bryde dig om, sådan er han mod alle dam er!“ De talede endnu mere om os, og han ytrede: „man sagde i byen, jeg havde nok tanker til en køn ung pige af min familje.“ En eneste gang blussede der noget mere end a l­ mindeligt op imellem os. Min broder og jeg havde gjort en undtagelse og kom, uden ligefræm a t være indbudte, en nytårsaften til Scheuermanns. Der blev slået ægge­ hvide op i et glas og taget varsel deraf; man satte også valnødskaller med smålys ud som både i et vandfad,