HammerichEtLevnetsløb

277 grundsætning lød: „altid sørge for sin pligt, aldrig for sin skæbne! Jo mere jeg sørger for hin, des mere sørger Gud for denne, jo mere jeg er barn, des mere han fader.“ Men jeg havde næppe endnu ret fået øje for den. På seminariet havde jeg godt af Mynsters skarp­ sindige sjælelære, ellers ondt af hele resten; ti med gamle stiftsprovst C la u s e n rådede endnu ånden fra halvfemserne. Vi øvedes i a t deklamere, at skrive og holde en prædiken og derpå resensere hinanden. En tid søgte jeg a t læmpe mig fræm, i en prædiken „om for­ dragelighed“ prøve på, hvor vidt jeg kunde gøre Clausens krav fyldest og dog ikke træde min tro for næ r; men det mislykkedes fuldstændigt, og den prædiken vilde jeg ikke holde. Derefter skrev og holdt jeg en anden, som jeg kunde stå ved. Den fik en yderst skarp dom, der endog skal være ført til protokols; „den Gud,“ hed det, „herr Hammerich tror på, er en blodtørstig tyran.“ Min sidste prædiken gik det dog ikke fuldt så galt. Vi katekiserede også, og jeg måtte blandt andet høre stiftsprovsten give følgende oplysning. „Jesu navn skal man i en prædiken kun sjælden nævne, at gøre det oftere, er liélt overflødigt.“ „Dette stykke i lærebogen“ — det var nok stykket om forsoningen — „har ingen videre praktisk nytte. Jeg siger derfor til børnene ikke: „det må I ikke læse,“ at sige det, kunde netop gøre skade; nej jeg siger blot: „det kan vi hurtigere gå over.“ Nuværende pastor P. Rørdam, som jeg den gang dog ikke kændte videre til, deltog med i øvelserne. Hvor­ ledes han slap igennem, kan jeg ikke sige, men mig var de en sand lidelse, og jeg var oprørt. Ved samme tid blev der på ny lagt mærke til stiftsprovstens selvgjorte ændringer ved dåben, idet han blandt andet lod forsagelsen falde bort; en fadder, en smedesvend, gjorde indsigelse på stedet, han blev så med magt slæbt uden for kirken. Københavns præster havde andraget på ændringer i ritualet, hvorimod