HammerichEtLevnetsløb

275 forelæsninger og hvorfor han så sjælden havde vist sig dér; han fik sine skænd af den godmodige, kun lidt iltre Jens Møller, der ved en lignende lejlighed heller ikke havde ladet Zeuthen dø i synden. Martensen stod ikke øverst til skriftlig, og den samme professor fortalte ham, „han havde gået for meget på egen hånd og ikke vist erudition nok.“ Ved mundlig eksamen mærkede man imidlertid hans overlegne dygtighed, og han fik det egregie, ikke mange har fortjænt så godt som han. Os glædede det, skønt vi, vist netop på grund af den dag­ lige omgang med ham, ikke endnu k lart så, hvor store hans ævner vare. Eksamensgildet for Martensen og Hass fandt sted på Walkendorfs kollegium, hvor Laurent bode. Laurent var elskværdig og glad som altid, hele den grundtvigske kreds samlet, og stemningen munter, især da man efter bordet i måneskin lystvandrede og sang ude i kollegiets have. De mest overgivne klatrede op på trimmerne af et lysthus og lod derfra sangen „kong K ristjan“ lyde, til trimmerne gik itu og de trillede ned. Hass, noget gammelagtig af væsen, trods sin æventyrlighed, og der­ for kaldt „fader Hass“, var gildets formand og udtalte en faderlig tilfredshed med ungdommens opførsel. Men det var især Ferdinand Fenger og „den ebræiske“ Müller, der holdt os inden for grænserne, så selv den i denne stemning noget vovede spaseretur gennem gaderne i den smukke novembernat gik for sig uden ringeste uorden. I omgangen med Z e u t h e n var der imidlertid kom­ men en slem kurre på tråden. Han var den gang i stærk åndelig gæring, havde forlovet sig, følte sig ulykkelig som forlovet og slog op. Mældt sig havde han til et lektorat i Sorø, et professorat i Norge og søgt om rejse­ stipendium, men alt slog fejl. Jeg traf ham en dag i en opbragt stemning og tegnede hans ytringer op i min skitsebog. „Ja, jeg kommer ikke af sted udenland s! 18 *