HammerichEtLevnetsløb

265 Der var lige så løjerlige størrelser mellem selve de kongevalgte vismænd. Stiftamtmand Knutli sagde så godt som intet, uden når han fræmlæspede: „stemmer med u d k a ste t!“ Den helt eller halft tyske grev Harden- berg-Reventlou indflettede hvert øjeblik: „sodant har vi det ikke i Braissen (Prøjssen),“ spurgte Ørsted, „hvat kategori var for en dingst,“ og vilde med vold og magt have hvert ord, han sagde, ført til protokols. „Han vilde,“ forklarede han, „levere sine ytringer til hans majestæ t egenhændig og bede allerhøjstsamme konferere dem med protokollen. For han havde nøje utarbetet alt han sagde.“ Proprietær Berg ytrede p riv a t: „han kunde, f g . . . ham, ikke begribe, hvad de sad dér og disputerede om dag ud og dag ind; alt var jo som fod i hose.“ Fader, borgmester Sc.håffer og et par andre for­ svarede Københavns privilegier med megen iver; tyssede Stemann på Schåffer, gav denne til svar: „jeg lader mig ikke bringe ud af noget slags fatning, i mig vil Deres eksellense altid finde den samme mand!“ „Ja, ja ,“ sagde Stemann småtleende, „De skal nn passe på byens rettigheder.“ Københavns forsvarere fik til sidst sit forbehold af stadens ret „som en fri rigens stad og stan d “ m edoptaget i fællesindlæget til kongen. Alt, ser man, gik ju st ikke efter den strengeste parlam entariske orden. Kongelig kommissarius var minister Stemann, helst kom han med et lille spøgefuldt indfald. Sagde en noget, der behagede ham, så nikkede han, noget, han ikke kunde lige, så brummede han; gik af­ stemningen ham imod, blev han „muggen“, holdt hånden for øjnene og støttede armene på bordet. Af og til midt under ordskiftet lavede han papirskugler og kastede dem til A. S. Ørsted. F ader hørte i hovedsagen til den li b e r a l e side, hvis leder etatsråd Hvidt var; jeg tror, vi havde ingen ringe del deri, ti jævnligt rådførte han sig med os.