HammerichEtLevnetsløb

262 han sin egen opgave, og kølnet var han ikke blot for Grundtvig, men også for sin barndoms tro. Mytologierne havde for ham k astet et mytisk skær selv over den hellige historie, så videnskab og kristendom kunde stå ham som modsætninger og han blev hjemsøgt af tvivl, jeg ikke kændte til. Det gjorde mig tit ondt, skønt jeg ikke sagde ham det; vore følelser for hinanden gæmte vi helst dybt og godt. I førstningen af min kandidattid tog mine nye studier mig helt; der var kommen en urolig travlhed i min ånd, et jag efter a t lære, og sjældnere lyttede jeg til disse så vidunderligt lokkende og kaldende evighedens røster. Jeg var indviklet i en kamp „med frygt og bæven“, ikke dog for min saligheds sag, derimod for, hvor mine ævner lå, og hvad jeg skulde blive til i verden. Når jeg skrev i dagbogen: „overvej hver aften det, du h ar gjort i dag!“ gjaldt de ord derfor mest ævnerne og den a rt sædelige selvopdragelse, jeg havde fået øje for. Men ved en nådig styrelse førte netop historien og digtekunsten mig altid nærmere til K r i s t u s, idet han og livet i ham kom til a t stå for mig som det, der først kunde bringe dem til forklarelse. Navnligt var det studiet af Ansgar og R em bert, som lagde mig betyd­ ningen af et k risten t liv på hjærte. F riheden bankede im idlertid endelig på vor dør. Ved det vågnende p o l i t i s k e røre kunde jeg, ifølge min natu r, ikke blive en kold tilsku er, og dertil kom nu faders deltagelse i det. Han havde gennemgået en for­ skole som formand for de 3 2 m æ n d . Endnu gik det vel i al skikkelighed, og lidt opposition mod magistratens regnskaber var hø jdepunktet; vandvæsen, lavsvæsen, havne­ væsen, politi, brolægning, alt gik sin skæve gang. Men der fandtes dog afgjorte oppositionsmænd b land t de 32, agent Busk for eksempel. Han kunde, som fader ud­ tryk te sig, „ret slå folk p la t“, det hjalp end ikke, når