HammerichEtLevnetsløb

171 og hyllede det om hende. En drossel slog i det fjærne, vi standsede og lyttede, sam talen døde hen i sagte, hviskende ord; var det ikke, som hele naturen hviskede med? Men ordene gør det ikke altid, der hvilede en duft over de øjeblikke, jeg ikke glæmmer: „det var den gamle historie, og dog bliver den evigt ung.“ Yi fulgtes ad op i det hus, hvor Boesens bode, jeg sagde farvel til Marie, og idet jeg stille gik forhi Ulrik og Hanne Boesens sovekammer, hørte jeg ham sige til sin kone: „døren gik, dér tro r jeg de endelig kom!“ Så søgte jeg hjem til min egen bopæl, et par gader derfra, sad længe i den sommerlyse nat ved det åbne vindue med piben i munden og kastede mig omsider på sengen, sove kunde jeg ikke. Der var for megen hede i blodet, den søde smerte, tvivlene med håbene undte mig ingen hvile. Jeg var nu i en sindsstemning, hvor ensomhed og den store, stille natu r virke så velgørende. „Jeg gik mig ud en sommerkvæld at høre fuglesang, som hjærtet kunde rø re “. Jeg smed mig på hesten og lod den kravle op ad de stejle, vejløse, kratgroete hanker i nærheden, hvor kilden i småfald banede sig vej ned efter gennem kløfterne; en indre uro drev mig. En nat stod jeg og så ufravendt hen mod røgen og ilden i det fjærne, et luehav, hvoraf selv himlen glødede; lyngheden var kommen i brand, og mere end den var kommet i brand. Kun alt for hu rtig t skred det par uger i Løgum, og jeg m åtte rive mig løs. Vort farvel var tilsyneladende let, ja skæmtefuldt, også tan te Boesen rejste med. Men da så tan te i Haderslev skiltes fra mig, da jeg var alene med min lille hest, følte jeg mig greben af usigeligt vemod; jeg var nær ved a t hulke højt. Jeg holdt under­ vejs ved en kro, hvor hesten fik en visk hø, mens jeg gik ind i krostuen. Konen sad og spandt, hendes dreng, en lille, rødmusset purk, gav sig i lag med mig, og jeg legede med ham. Ved bordet sad et par bønder i dyb